Moderne italiensk køkken

"Made in Italy" er den såre enkle titel på en ny kogebog. Den er skrevet af stjernekokken Giorgio Locatelli, der driver en af Londons bedste italienske restauranter "Locanda Locatelli".


Anekdoter og opskrifter

På godt 600 sider strør Giorgio Locatelli rundhåndet om sig med historier, anekdoter og ikke mindst opskrifter fra sit kokkeliv, der tog sin start allerede da han var 5 år, hvor han begyndte at hjælpe til i familiens Michelin-hædrede restaurant i Italien. Og han fortæller godt og humoristisk, så man sagtens kan finde plads og tid til at hvile mundvandet mellem de mange lækre italienske retter.

Gammelt og nyt
Giorgio Locatelli tager udgangspunkt i det helt klassiske italienske køkken med mange enkle retter baseret på få, men gode ingredienser. Men han videreudvikler også mange af retterne, så kogebogen giver et bud på et meget moderne italiensk køkken.
Også simple opskrifter
Men du kan stadig lære at lave en simpel risotto fra bunden, koge spaghetti rigtigt og lave en rigtig pesto, hvor smagen af
basilikum træder helt frem. Og som så mange andre moderne kokke, så bruger Giorgio Locatelli mange ord på råvarernes vigtighed, og det er ind i mellem munter læsning. “Made in Italy” kan læses af lyst, men den kan bestemt også bruges i køkkenet.

Giorgio Locatelli: ”Made in Italy”. 624 sider, 499,95 kr. Forlanget Lindhardt og Ringhof.

Mest læste artikler