Grundig vejledning til dyrkning i krukker
Krukker er også gode i den store have
Grøntsager, frugttræer og bærbuske kan også med fordel plantes i krukker i den store have. Mange af afgrøderne trives rigtig godt i begrænset jord i forhold til jorden i en stor køkkenhave. Og en krydderurt som mynte er meget nemmere at styre i en krukke, da den ligesom visse andre planter meget hurtigt breder sig – nogle gange på naboafgrødernes bekostning. Så får du oven i købet den bonus, at det er et flot syn med forskellige krukker og potter fx på terrassen.