Cupcakes, muffins, franske makroner og whoopie pies
Bogen “Franske makroner & cupcakes” er ganske kort fortalt kager i lange baner. Så har du en sød tand, er der masser lækre opskrifter og masser af billeder, der får dine tænder til at løbe i vand og inspirerer dig til at komme i gang med kage-bageriet.
Kend din kage
- Whoopie pie: en mellemting mellem en cookie og en kage. To halvdele er lagt sammen med creme, så du kan også kalde den for sandwich cookie.
- Franske makroner (macarons): klassiske franske makroner af æggehvide, sukker og mandel lagt sammen med en creme.
- Muffins og cupcakes: bages i muffinsforme og pyntes med glassur og figurer.
Alle de forskellige kager kan variereres i en uendelighed med bær, chokalade, icing, glassur, saft, nødder, cremecheese, smørcreme, trøffel og meget mere – og det er, hvad bogens forfatter Gitte Heidi Rasmussen har gjort.
Bag macarons og muffins med nougat til nytårsaften
Vi har fået lov at bringe to af bogens opskrifter – to der er oplagte at lave til nytårsaften, hvis du har lyst til at skifte kransekagen ud med noget, der er endnu mere lækkert: nougatcreme-macarons og nougatmuffins!
Bogen “Franske makroner & cupcakes” af Gitte Heidi Rasmussen og fotograf Inge Skovdahl, forlaget Gyldendal, 120 sider og koster ca. 130 kr.
På næste side får du opskrifterne på nougatcreme-macarons og nougatmuffins.
#br
Nougatcreme-macarons
Det skal du bruge:
50 g hasselnødder
50 g hakkede, smuttede mandler
200 g flormelis
1 spsk kakao
3 temperede æggehvider
50 g sukker
25 g hasselnøddeflager
Til nougatcremen:
1 dl piskefløde
150 g blød nougat
Sådan gør du:
- Begynd dagen før: Bring fløden i kog, tag gryden af varmen, og smelt nougaten heri under omrøring. Sæt i køleskabet, til nougatcremen er helt kold, gerne natten over.
- Rist nødderne på en tør pande, og gnid skindet af i et viskestykke.
- Findel nødderne i en foodprocessor – tilsæt derefter mandler, flormelis og kakao og tænd foodprocessoren igen, så mandlerne bliver helt findelte.
- Pisk æggehviderne luftige og næsten stive, tilsæt sukker og pisk til æggehviderne er helt stive,
- Vend mandelsukkeret i æggehviderne, og slå samtidg lidt luft ud af hviderne, indtil massen er ensartet.
- Kom makronmassen i en sprøjtepose med en ca. 10 mm tylle ( eller brug en almindelig frysepose og klip et hul på 10 mm i diameteren)
- Sprøjt makronerne ud til små runde kager på en bageplade med bagepapir.
- Lad makronerne tørre mindst 20 min. inden bagning.
- Bag makronerne ca. 15 min. ved 160 grader.
- Lad dem hvile et par minutter, inden de pilles af bagepapiret.
- Par dem størrelsesmæssigt, samtidig med at de lægges til afkøling på bageristen.
- Pisk cremen let, og kom den i en sprøjtepose. Sprøjt cremen ud på haævdelen af makronerne, og læg de andre ovenpå.
TIP: opbevar kagerne i en lukket beholder i køleskab
Nougatmuffins
Det skal du bruge:
50 g smør
150 g sukker
125 g nougat
2 æg str. m/l
125 ml mælk
125 g hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver
Nougat-icing:
200 g flormelis
1 spsk kakao
75 g blød nougat
50 g blødt smør
ca. 2 spsk mælk
Sådan gør du:
- Rør smør, sukker og nougat cremet.
- Pisk æggene i ét ad gangen, og pisk derefter mælken i.
- Vend hvedemel og bagepulver i dejen, og fordel dejen i muffinsforme.
- Bag kagerne ca. 20 min. ved 200 grader, og afkøl på bagerist.
- Bland flormelis og kakao, og smuldr nougat samt smør i blandingen.
- Pisk det først ved laveste hastighed, og tilsæt mælken lidt ad gangen. Pisk til det er let og luftigt, 5 min.
- Pynt kagerne med nougat-icing og evt. lidt krymmel.