Ny opskriftsbog oser af kærlighed til friske lokale grøntsager
Bogen “Grøntsagsbiblen” er ikke en vegetarkogebog – der er masser af retter med kød, fjerkræ og fisk, men det er grøntsagerne, det handler om i afsnittene “Grundtilberedninger” og “Sæsonregister”.
Inspiration og imponerende afsnit om jordskokker
I alt beskriver bogen 22 grøntsager – bl.a. agurk, asparges, gulerod, jordskok, majs og svampe. Hver grøntsag har hvert sit kapitel og er bygget op på samme måde:
- Generel info om grøntsagen (hvordan skal den håndteres og tilberedes)
- Små hurtige opskrifter (beskrevet kort)
- Opskifter med udførlig beskrivelse og lækre billeder
Endelig er der også et kapitel “Grundtilberedninger af grøntsager
sæsonregister.
Tilbered grøntsager så lidt som muligt
Forfatteren Mette Helbæk driver til daglig grønthandlen “Din baghave”, og det er hendes kærlighed for friske lokale grøntsager, der er bogens drivkraft. En kærlighed, der er præget af minimalisme.
– Gør så lidt som muligt ved grøntsagerne, men altid tilstrækkeligt. Se på din grøntsag, og overvej, hvad du har lyst til at gøre ved den, og hvad den vil have bedst af, lyder hendes opfordring.
Prøv opskrifter fra bogen
Særligt afsnittet om jordskokker er overbevisende med sine mange og meget forskellige måder at spise jordskokker på. Også afsnittene om beder og gulerødder hører til de overbevisende.
På næste side får du opskrifterne på tørret skinke med ristede mandler og jordskokker og salat med letsyltede rødløg, kalvehjerte og aïoli.
#br
Tørret skinke med ristede mandler og jordskokker
Det skal du bruge:
100 g mandler
5 g salt
100 g gruyere eller anden tør komælksost
1 bakke søde vindruer
400 g god tørret skinke, fx Serrano eller Skagenskinke
God olivenolie
Godt brød til servering
Sådan gør du:
- Skræl jordskokkerne, og skær fire af dem i tern på 1 x 1 cm. Bag de øvrige jordskokker i ovnen ved 200 graer i 20 minutter med lidt og olivenolie.
- Bland mandlerne med salt blandet med et par dråber vand. Bred dem ud på en bageplade, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter, til de er sprøde.
- Skær osten ud i grove stykker. Del vindruerne på midten, og tag eventuelle kerner ud.
- Anret det hele i en smuk pærevælling på et fad eller fire tallerkener sammen med skinken, og dryp med olivenolie. Servér med et godt stykke brød til.
Vil du selv dyrke jordskokker i køkkenhaven? Læs vores artikel om jordskok
Salat med letsyltede rødløg, kalvehjerte og aïoli
Er du lidt bange for indmad, kan du sagtens erstatte hjertet med stegt kylling eller oksekød i strimler.
Det skal du bruge:
6 rødløg
1/2 dl æbleeddike
1 dl vand
2 spsk rørsukker
400 g kalvehjerte
smør til stegning
salt og peber
1 bakke sprød salat
brød til servering
Til aïoli:
1 kogt kartoffel
2 dl mayonnaise
1 fed hvidløg
Sådan gør du:
- Skræl rødløgene i både, kom dem i en gryde, og kog dem sammen med eddiker, vand og rørsukker i ca. 2 minutter. Tag gryden af varmen, og lad løgenetrække i lagen, til de er lune.
- Skær kalvehjertet ud i skiver på 2 cm i tykkelsen, og steg hver skive i smør 2-3 minutter på hver side. Drys med salt og peber, og skær de stegte hjerter ud i tynde skiver. Kom skiverne ned til løgene, så de kan marinere i eddikelagen.
- Lav aîoli: Mos kartoflen med en gaffel, og rør den sammen med mayonnaise og revet hvidløg.
- Kom salaten op i stor skål, og anret hjerte og løg på toppen. Hæld resten af kogelagen over. Spis brød og aïoli til.
Sådan dyrker du løg i haven – få tips fra idényts haveekspert
Den er på 304 sider og koster ca. 350 kr. Udgives af forlaget Lindhardt og Ringhof. Læs mere på forlagets hjemmeside.