Vild med fisk

Find inspiration til fiskeretterne med ny kogebog.

Foto: De Danske VægtkonsulenterFisk er sundt og godt for kroppen, og flere kosteksperter mener, at fisken skal på menuen cirka tre gange om ugen. Det kan dog være svært at blive ved med at finde på nye fiskevarianter, og det er ofte det, der forhindrer os i at få den rette mængde fisk på middagsbordet.

Det forsøger De Danske Vægtkonsulenter nu at råde bod på med en ny kogebog udelukkende med fiskeopskrifter. Med retter som Victoriabars med auberginesauce og Havtaskespyd med mangosalat sætter de nogle lidt anderledes fisk på menuen og viser, hvordan man kan variere sine fisk og måske undgå at få den traditionelle laksefilet til alle ugens tre fiskemåltider.

Bogen er skrevet af Inge Kauffeldt og Helle Kleist og har en vejledende udsalgspris på 249 kroner.

Twitter Print

Mest læste artikler