EU’s dødsliste: Hvorfor må ham her ikke blive i Danmark?

Hvis du er vaskebjørn eller sumpbæver i Danmark, gælder det om at få benene på nakken, for så er du på EU's 'dødliste' over arter, der ikke hører til her.

Vaskebjørnen hører ikke til i dansk natur, fordi …

Når man umiddelbart kigger på dette nuttede fjæs med store, sårbare øjne og vippende snude, er det svært at forestille sig, hvorfor vaskebjørnen skal smides ud af Danmark. Men det er ikke for sjov, at EU har udarbejdet den såkaldte ‘dødsliste’ over 37 dyre- og plantearter, som er skadelige for den danske såvel som den europæiske natur. 

Arterne er ‘invasive’, hvilket betyder, at de ikke har levet naturligt i vores del af verdenen siden sidste istid og derfor udgør en risiko for andre arter.

Læs også: Derfor skal hybenrosen dø

Vaskebjørne kommer oprindeligt fra Mellem- og Nordamerika og er indført i Danmark af private og dyreparker. De er uønskede i naturen ifølge Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, fordi:

“Vaskebjørnen kan være en konkurrent til hjemmehørende mårdyr som ilder, lækat og skovmår. Derudover kan vaskebjørnen true biodiversiteten, da den kan plyndre fuglereder for æg. Vaskebjørne har gode fingerfærdigheder, og de er i stand til at bryde ind i hønsehuse og åbne skraldespande. Vaskebjørne kan desuden overføre rabies til ræve, hunde og mennesker.”

EU: Danmark er forpligtet til at smide vaskebjørne, sumpbævere, signalkrebs m.v. ud

Udover vaskebjørnen optræder også sumpbæveren, signalkrebs og den amerikanske skarveand på ‘Wanted dead or alive-listen’.

D. 3. august 2016 trådte EU’s forbudsbestemmelse i kraft. Det vil sige, at danskerne nu har forpligtet sig til de skadelige arter, som du kan læse mere om på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside her.
På tv2.dk kan man læse om konsekvenserne, hvis vi ikke følger de nye regler. Det koster milliarder at ‘rydde op’ efter invasive arter, fordi de ødelægger naturen, simpelt hen. Op mod 90 milliarder kroner i EU samlet.

“Det er nu ulovligt at købe og sælge planter og dyr, der optræder på listen. Og har man et dødsliste-kæledyr, kan man beholde det, til at det dør – hvis man vel at mærke holder det væk fra naturen og forhindrer det i få unger,” skriver tv2.dk.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler