1. Klip lidt af stilken
Hold stilken sund ved at klippe 1 cm af længden. På den måde kan blomsten lettere optage vand, og den tørrer altså ikke ud og visner.
2. Forny blomsternes energi
Sørg for at hærde dine blomster så snart du har klippet lidt af stilken. Kom dem i en vase med 43°C varmt vand og placer dem et køligt sted. Lad dem stå sådan i et par timer – på den måde giver du dine blomster hurtig energi, så de holder lidt længere.
3. Konserver med hårlak
Tag dine blomster op af vasen og spray hårlak på særligt undersiden af kronbladene. Hold derefter blomsterbuketten på hovedet mens lakken tørrer.
4. Dine blomster bør stå køligt
De fleste blomster trives bedst, hvis de er placeret et køligt sted. Det er dog vigtigt, at de ikke står i træk. Af samme årsag, er det en rigtig god ide at holde dine friske buketter væk fra radiatorer osv.
5. Hold blomster og frugter adskilt
Når frugt modnes producerer de luftarten ethylen. Denne luftart får også blomster til at rådne hurtigere, og det er derfor en god idé at holde din frugt og blomster adskilt.
Det er ligeledes en god ide ikke at blande tulipaner og roser, da disse ikke kræver samme temperatur på vandet. Roser trives bedst i lunt vand.
6. Sodavand som konserveringsmiddel
Du kan sagtens købe dyre konserveringsmidler til dine blomster, men du kan også nemt og billigt lave din egen blanding. Bland 2 dl vand og 2 dl Sprite-sodavand med en halv tsk. blegemiddel.
7. Vask din vase
Det er faktisk altafgørende for dine blomsters levetid, at du husker at vaske blomstervasen. Små mikroorganismer i blomstervandet er nemlig med at tage livet af dine blomster.
8. Langt væk fra fjernsynet
Måske tænker du ikke over, at dit fjernsyn kan være med til at ødelægge dine friske blomster. Varmen fra fjernsynet gør nemlig, at blomsterne hurtigt dehydrerer og visner. Sørg derfor for at give dine blomster masser af vand og placer dem gerne et køligt sted i hjemmet.