Find dit eget rav

Find dit eget rav

Rav er nordens guld og kinesernes potensmiddel, så kursen er høj. Læs her om hvordan man finder rav, og hvor man finder rav. Og lær den sikre metode til at teste, om dit fund virkelig er rav.

Twitter Print

Rav er forstenet harpiks

Rav har i tusindvis af år været brugt som smykker og brugsgenstande. Helt tilbage i stenalderen blev ravsmykker betragtet som en meget værdifuld skat. Rav kaldes den dag i dag faktisk for “nordens guld” også uden for Danmark.

Rav kommer fra vores undergrund. Det er forstenet harpiks, der har mere end 40 millioner år på bagen. Det findes i den danske muld og kommer med op, når entreprenørmaskiner og landbrugsredskaber graver i jorden, men det nemmeste sted at lede og finde rav er langs de danske kyster.  

Find rav ved fralandsvind

Der er to skoler inden for ravsamling ved kyster: fralandsskolen og og pålandsskolen. Den ene udelukker dog ikke den anden.
 
Rav dukker op på stranden, når en storm har rusket op i havbunden. Det er begge skoler enige om. Er du en fralands-ravfisker, så skal du gå en tur langs vandet én til to dage efter en storm, når der er fralandsvind. Her er den lette rav via understrøm blevet transporteret helt ind på stranden. Dette er den mindst anstrengende måde at finde rav på. 

Find rav ved pålandsvind

Er du en mere hard core ravjæger, vil du nok foretrække pålandsvind. Så skal man stille sig op i brændingen med waders og fange ravet i net eller med en ombukket badmintonketcher (så man kan kaste ravet op på stranden med det samme). Man skal selvfølgelig være heldig og hurtig i vendingen, inden ravet skyller ud igen.

Hvor finder man bedst rav i Danmark?

Der er gjort mange store ravfund over hele Danmark, men de mest tilgængelige kyststrækninger er den jyske vestkyst og Vendsyssels østkyst. Her kan du med lidt held og tålmodighed finde store stykker af rav, der kan blive til smukke ravsmykker eller pynte hjemme i vindueskarmen.

Priser på rav

Har du særlig meget held en blæsende efterårsdag, så kan du faktisk godt samle rav nok til en tur med hele familien til sydens sol. Prisen på rav er nemlig høj i dag.
Det er navnlig kinesernes indtog på markedet, der har skudt prisen i vejret. Det spiller blandt andet ind, at kinserne bruger ravet som et potensmiddel, og at de også opfatter ravet som styrkende for hjertet. Prisen på rav af den bedste kvalitet er faktisk for tiden lige så høj som 8-14 karats guld.  

Ravsæsonen kulminerer i efteråret

Det bedste tidspunkt på året at søge efter rav er i de sene efterårsmåneder og hen over vinteren. Her er havet koldest, og har den bedste opdrift til at smide ravet ind på stranden. Desuden er der færre mennesker, og du har derfor ikke mange konkurrenter.
 
Læs også: tag i sommerhus hele året rundt

Her kan du være heldig at finde rav

  • Langs de danske kyster – den jyske vestkyst eller vendsyssels østkyst anser for at være de bedste ravkyster.
  • Ravet ligger ofte sammen med tang og kulagtige træstykker. Disse kaldes for ravpinde.
  • Led på stranden én til to dage efter en storm, når der er fralandsvind.
  • Husk, at rav har mange farver. Langt de fleste store ravklumper er gullige med et mælkehvidt skær.

Find rav om sommeren

Du kan dog sagtens finde rav om sommeren. Det er vigtigt, at du ved, hvad du skal kigge efter, og hvor du skal lede. Ravet findes i det, der kaldes opskylslinjen – længere oppe på stranden end de tunge sten. Du finder rav i selskab med tang og sorte træstykker, der ligner kul. 
Find dit eget rav  
Ravjægere i og ved det baltiske hav  

Det meste rav er ikke ravfarvet 

80 procent af det rav, der findes i Danmark, er gulligt, og ikke cognac-farvet, som er den farve, de fleste forbinder med rav. Du kan kende rav ved, at ravet er lettere og varmere at mærke på end sten. Rav er desuden mat i farven og giver en hul, træagtig lyd, hvis du slår det mod tænderne.

Sådan tester du rav

  • Klik fundet mod tænderne, lyder det hult, er der sandsynligvis tale om rav.
  • Rav er lettere end sten, varmere at røre ved og mere mat at se på.
  • Er du stadig i tvivl om et fund, så opløs 160 g salt i 1 l vand. Her vil rav flyde ovenpå, mens sten, lakstykker og lim vil synke.

Det kræver et særligt blik at finde de små rav-klumper langs strandene. Nogle taler om særlige “ravøjne”, andre sammenligner det med at finde firkløvere. Måske derfor er glæden endnu større, når du opdager en af de gyldne klumper. Det er en unik skat, og selv de mindste rav-stykker kan omdannes til en lille ørestik, sættes på en slipsenål eller forvandles til en anden form for ravsmykke.

  
Twitter Print

Mest læste artikler