Genialt trick afslører, om batteriet er fladt

Find ud af, om der stadig er liv i dine batterier på et halvt sekund og uden hjælpemidler.

Tidsspilde på døde batterier

Kender du følelsen? Du har en samling af identisk udseende batterier, og der en forræder i blandt dem…

Ét af batterierne er nemlig dødt, fladt, kaput, og det ødelægger det for alle de andre – og for dig! Så var det, at der i gamle dage ikke var nogen vej uden om at prøve dem alle af – ét for ét. Sådan er det ikke længere. 

Faldtesten er bevist!

Der har tidligere været almindelige dødelige, der har pippet om tricket til at teste batteriet, men nu er det endelig bekræftet af en videnskabelig test fra Princeton University i USA. Tricket handler ganske enkelt om, at flade batterier hopper højere, når de bliver droppet fra en moderat højde. 

Sådan tester du dine batterier

Testen kan udføres på de fleste af de batterier, vi bruger til husholdning, legetøj og gadgets. Det vil sige AA, AAA, C, D og 9 volts batterier. Fremgangsmåden er enkel og kan udføres uden yderligere rekvisitter. Sådan gør du:

  • Drop batteriet med den flade side nedad fra ca. 30 centimers højde.
  • Hopper batteriet, er det ved at være fladt.
  • Falder det dødt ned, så taler alt for, at det er et temmelig nyt batteri.

Det skal lige bemærkes, at testen ikke afslører, om batteriet er helt dødt eller halvdødt. Batterier fra disse to stadier i et batteris levetid hopper på samme måde. 

Vil du høre mere om den videnskabelige forklaring på testen, så kan du læse mere her.

Se den videnskabelige faldtest her:

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler