Giv PH-lampen en tur i opvaskemaskinen
Ja, du læste rigtigt. Er du så heldig at finde en PH-lampe på loppemarked, som måske er en anelse beskidt, kan du roligt købe den med hjem alligevel. Lampen kan nemlig nemt rengøres i opvaskemaskinen.
– Skil den ad og giv den 30 grader i opvaskemaskinen; så bliver den så god som ny.
Få gammelt porcelæn til at skinne
Tallerkner og kopper er et hit på loppemarkeder, men du kan godt risikere, at de er lidt misfarvede. Du kan heldigvis nemt komme af med misfarvningerne:
– Lav en kugle af staniolpapir og dyb den i opvaskemiddel.
– Puds porcelænet med staniolkuglen – vupti misfavningerne er væk.
Læs også: Sådan går du på loppemarked
Rens sølvbestikket
Har du fundet et flot sølvbestik, der trænger til en opfriskning, kan det nemt klares.
– Dæk bunden af en balje med aluminiumsfolie.
– Læg dine sølvting i baljen og tilføj rengøringsmiddlet soda samt kogende vand. Det hele skal være dækket.
– Skyl efter med lunkent vand og puds med en blød klud.
Find resten af de gode råd til at vedligeholde dine loppefund her.