Hvorfor er vi enten højre- eller venstrehåndede?

De fleste er enten højre- eller venstrehåndede, men hvorfor er det egentlig sådan?

Derfor er man højre- eller venstrehåndet

De fleste mennesker foretrækker at bruge den ene hånd frem for den anden, og det er som oftest højre hånd; faktisk er hele 90% højrehåndede mod blot 10% venstrehåndede.

Men hvorfor bruger vi egentlig den ene hånd frem for den anden, og hvorfor bruger vi ikke begge hænder lige meget? Det har Videnskab.dk undersøgt, men svaret må siges at være en anelse kompliceret. 

Tulya Kavaklioglu, ph.d. og forsker ved Max Planck Institute of Psycholinguistics, som forsker i netop præferencen for at bruge én hånd frem for den anden, fortæller, at det er et endnu ubesvaret spørgsmål, men at der er tre faktorer, der kan spille ind, selv om de er svære at skille ad: evolution, genetik og neurologi.

Kan spores langt tilbage

Ifølge forskerne har hovedparten af mennesker altid været højrehåndede, hvilket man kan se på fund af skeletrester, der er tusindvis af år gamle. 

Skeletterne viser tegn på, at personerne har brugt højere hånd mere end venstre hånd, og der er samtidigt fundet flere rester, der viser tegn på, at højre er blevet brugt mere end venstre, og færre der viser tegn på det modsatte.

Hulemalerier lavet af neandertalere peger også i den retning, og ifølge Tulya Kavaklioglu er der flere forskellige typer fund, der indikerer, at der altid har været flest højrehåndede. 

Samme mønster blandt dyr

Kigger man på aber, rotter, mus og andre dyr, er de ofte også højrehåndede og -potede. 

For eksempel bruger gorillaer og chimpanser hovedsageligt højre hånd til at spise og gestikulere med samt til at bruge redskaber. Fordelingen med venstre og højre er dog lidt anderledes blandt dyr end blandt mennesker. 

Tulya Kavaklioglu mener, at den skæve fordeling af højre- og venstrehåndethed kan bunde i en evolutionær mekanisme, da det f.eks. er en fordel for en gruppe af dyr, hvis de er forskellige. 

“Tag eksempelvis en gruppe antiloper, som bliver jagtet af en løve. Hvis alle antiloperne altid løber til højre, når de flygter, vil løven hurtigt regne det ud og vil dermed være i stand til at forudsige det. Det vil være en stor ulempe for antiloperne, at rovdyrene kender deres adfærd. Derfor er det til gruppens bedste, hvis ikke alle gør det samme,” siger Tulya Kavaklioglu.

“Det ser vi ofte i naturen – altså, at alle ikke gør det samme – og den samme evolutionære mekanisme kan måske være ophavet til, at dyr inden for samme art foretrukkent er højrehåndede, men at en del alligevel er venstrehåndede. Det er en fordel, hvis nogen kan overraske og forvirre,” siger hun videre.

Testosteron kan have en finger med i spillet

Det genetiske kan også have noget at sige i forhold til, om en person er venstrehåndet eller højrehåndet. 

Ifølge Tulya Kavaklioglu har det at gøre med både gener og hormoner; høje niveauer af testosteron under graviditeten viser tegn på at være forbundet med venstrehåndethed, og samtidigt har forskere fundet over 40 gener, som lader til at have en indflydelse på barnets foretrukne hånd.

“Vi estimerer, at cirka 25 procent af årsagen til, at en person bliver venstrehåndet, er arveligt, men vi mangler stadig det fulde overblik over alle de gener, som spiller ind,” siger Tulya Kavaklioglu.

Man har tidligere haft en teori om, at hjernen havde indflydelse på en persons håndethed, men det har vist sig måske ikke at være tilfældet.

Forskning har nemlig vist, at fostre allerede i fosterstadiet har en foretrukken hånd, som de sutter på, mens de ligger i maven, og den foretrukne hånd afgør, om personen bliver venstre- eller højrehåndet.

På dette stadie i udviklingen er hænder og hjerne slet ikke forbundet af nerveceller endnu, så det tyder på, at hjernen altså ikke har noget at sige i denne sammenhæng.

Kroppen er naturligt asymmetrisk 

Ser man ud over håndethed, er kroppen også generelt asymmetrisk, f.eks. i organernes placering og kroppens hjernehalvdele. Venstre hjernehalvdel styrer højre side af kroppen og omvendt, men der er dog nogle, hvor det er omvendt – dette oplever man ifølge Tulya Kavaklioglu dog kun hos venstrehåndede mennesker.

Det påvirker ikke personens evner, at der er byttet rundt på hjernehalvdelene, men det kan være problematisk, hvis man ikke har denne asymmetri, og man bruger begge hjernehalvdele til at gøre noget, der normalt kun kræver hjælp fra den ene halvdel af hjernen. 

“Det er stærkt forbundet med blandt andet autisme, skizofreni og depression. Derfor kan studier i kroppens asymmetri, herunder asymmetri mellem hænderne og i hjernen, også give os et indblik i, hvordan hjernen fungerer, og hvad der går galt, når forskellige lidelser udvikler sig,” siger Tulya Kavaklioglu.

Kilde: Videnskab.dk

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler