1. Frø i net fra løg
Et net beregnet til løg er ideelt til at opbevare årets frø i, så du sikrer dig, at de holdes tørre og luftregulerede. Hæng dem fx under loftet i fyrrummet eller i kosteskabet.
– Lissy, Herning

2. Montér nemt julelys på havens træer
Tag et stykke stærkt plast, og træk det hen over det træ, du vil have lys i. Fastgør de fire hjørner med gaffatape – nu kan du nemt trække lysnettet henover plasten, og du kan nemt se, om nettet sidder rigtigt. Fastgør herefter lysnettet med blomstertråd el. lign., og fjern tape og plast – så er du klar til at tænde for din lysudsmykning.
– Ove Hansen, Rødekro
3. En klemme på handsken
De våde havehandsker har fået plads på bagsiden af døren til redskabsrummet, så de kan tørre efter endt arbejdsindsats. Hvert sæt har fået sin klemme. Og der er tørre handsker, næste gang haven kalder.
– Kaj, Viby J.
4. Rejselystne smykker
Pak dine smykker i små pilleæsker (fås på apoteket). Så er det nemt at holde styr på smykkerne i feriekufferten.
– Stine, Padborg
5. En tur i fryseren
Trænger øjenblyanten til at blive spidset, så giv den en tur i fryseren, før du spidser. Det gør processen meget nem, og blyanten bliver dejlig spids.
– Mette, Mols
6. Brug isskeen til melonen
Isskeen, der laver iskugler, er perfekt, når du skal rense en melon for kerner. Og har du lyst til melonkugler, så er det også nemt at bruge isskeen til perfekte kugler.
– Thea. Løgstør
7. Elastisk hjælp
Når du har renset din pensel, og den er tør, så sæt en elastik omkring den, så de små hår holdes på plads.
– Jørgen, Nykøbing F.