8 nye, gode ideer fra læserne

Lav nemt din egen kobbervase, gem hvidløgene i fryseren og opbevar dine fade på en måde, så de er nemme at komme til i skabet. Det er nogle af de 8 nye, gode læserideer.

Frosne løg

Vores hvidløg hænges til tørre ligesom løg. Når de er tørre, piller vi skallerne fra. Alle fed lægges op i et rent sylteøjsglas, og glasset opbevares i fryseren. Løget skal bare tø i ca. 10 min., så er det klar til brug.
E. Drygaard

Voks gi’r BLING!

Lidt bilvoks kan udrette mirakler på badeværelset. Rengør alle armaturer og lad tørre godt. Voks på en ren klud og så gang i pudse-musklerne. Det bliver flot.
Gitte, Valby

Smart og sikkert

Sådan opbevarer jeg mine fade i skabet.
E. Laursen, Frederiksberg

Kartofler

Et spækbræt med fedtrende er ideelt, når du skal lave hasselback-kartofler. Læg kartoflen ved renden, så ved du, hvor dybt du skal skære.
P. Jensen

Samle-blade-station

I stedet for besværet med trillebøren, breder vi en presenning ud og river/fejer bladene op herpå. Presenningen trækker vi med os rundt i haven. Dejlig let. Saml hjørnerne på presenningen og vupti, bladene er klar til kompost eller genbrug.
T. Nielsen

Stålskabet skinner

Giv køleskabet af stål en gang baby-vaseline. Se, pludselig stråler
det igen!
Mille, Skagen

På plads

I carporten har vi hængt en tennisbold op i en snor. Nu kan vi præcis se, hvor langt frem vi skal køre bilen, når den parkeres.
Johansen, Haderslev

Forvandling

Jeg har forvandlet en billig glasvase til en trendy kobbervase. Kobber-spray købes hos farvehandleren. Husk, at vasen skal være ren, og at spraymalingen skal foregå udendørs.
Anne Andersen

Mest læste artikler