Lav din egen ekstranøgle
Det er en ærgerlig følelse at være smækket ude eller have glemt nøglerne, og det kan også være en dyr fornøjelse.
Dog kan situationen reddes, hvis du har en ekstranøgle på dig – se f.eks. her, hvordan du kan lave din egen hjemmelavede ekstranøgle, som er lige til at have i tegnebogen, og som måske kan redde dig i en træls situation, hvis du ikke har fået lavet en rigtig ekstranøgle.
Det skal du bruge
- Beholder fra Tictac-pastiller eller plastikkort (brugt/udløbet gavekort eller udløbet betalingskort)
- Klar, bred tape
- Lighter eller stearinlys
- Lille, skarp saks
Sådan gør du
1. Tag lighteren eller stearinlyset, og varm den ene side af metalnøglen op, til den er sodet til.
2. Læg nøglen på et stykke klar tape med sodsiden nedad, og sørg for, at tapen ligger helt glat mod nøglen. Soden farver tapen, så du kan se nøgleaftrykket.
3. Fjern nøglen fra tapestykket, og klistr tapestykket over på det brugte plastikkort eller en udklippet side af Tictac-beholderen.
4. Tag saksen, og klip plastiknøglen ud efter sodaftrykket. Sørg for at klippe ganske præcist, så rillerne passer med døren. Så er nøglen færdig og klar til at blive lagt i pungen, så du har en sidste mulighed, hvis uheldet er ude.
Se hele guiden i videoen herunder.
Kilde: Instructables.com