1. Undgå at salten klumper
Det damper ofte fra gryder og pander i køkkenet. Den fugt kan let skabe klumper i saltskålen. Det slipper du for ved at blande 10-20 riskorn ned i salten. Risen vil opfange fugten og klumperne vil forsvinde – og så har du igen det fineste strøsalt.
2. Gør din kaffekværn ren med ris
En kaffekværn skal en gang i mellem gøres ren. Hvis det er en elektrisk kværn, så er vand ikke løsningen, og de gamle håndholdte mormor-kværne har det også svært med fugten. Et endnu større problem er det, hvis du også bruger kaffekværnen til at male krydderier. Karrykaffe smager bare ikke særligt godt. Løsningen her er også ris.
Fyld kværnen med ris til over knivbladet og mal risen til pulver. Rispulveret kan du smide ud, men i mellemtiden er din kaffekværn blevet ren og duftfri.
3. Rens blomstervaser og karafler
Det er svært at nå helt ned ned i bunden af smalhalsede blomstervaser og karafler. Så her bliver misfarvningen fra rødvin og blomstervand bare værre. Medmindre du bruger ris.
Du skal bare hælde noget vand, lidt opvaskemiddel og et par skefulde ukogt ris ned i vasen eller karaflen. Ryst grundigt og på kort tid er din beholder så god som ny.

4. Giv telefonen nyt liv
De fleste har prøvet det – væske i mobiltelefonen. Pludselig vælter kaffen ud over mobiltelefonen eller – plump! – så ligger iPhonen i vaskekummen eller i det, der er værre…
Men smid ikke den dyre mobiltelefonen med alle dine data ud med det samme. Stop den i stedet med det samme ned i pose med ris. Lad den ligge der i 24 timer. Sandsynligheden for, at telefonen overlever, er stor. Det var for eksempel den heldige udgang for bloggeren, der tog billedet her. Hun havde mobilen i baglommen, og så pludselig røg den ned i toilettet. Længe leve ris!
5. Modne frugt hurtigere
Tager det for langt tid, før din frugt bliver moden? Så put æblet eller pæren ned i en dåse med ukogt is. Kig ned til frugten et par gange om dagen, så den ikke pludselig bliver overmodden. På den måde sørger du også for at ramme det helt rigtige tidspunkt, hvor du bare må sætte tænderne i frugten. Og risen? Den kan du sagtens koge og spise bagefter. Den tager ikke smag af frugten.
6. Lav en varmepude af ris
Har du knuder i nakken? Så kan du måske spare turen til massøren med en sok med ris i. Den skal bare et par minutter ind i mikrobølgeovnen, så er den lune nakkevarmer parat til brug.
7. Lav din egen rismælk
Er du mælkeallergiker eller kan du bare godt lide rismælk, så kan du spare turen ned i supermarkedet. Rismælk kan du nemlig selv lave. De eneste ingredienser, du behøver, er ris, vand og lidt salt. Ja, du laver det faktisk allerede, når du koger ris. Her handler det bare om at tage risen af bluset, inden risvandet er fordampet. Se en mere nøjagtig opskrift her.
8. Kog usynlig rislim
Japanerne bruger ris til at fremstille en næsten helt gennemsigtig og meget effektiv lim, der er ideel til deres meget smukke papirkunst. Her skal du bare koge risen helt ud og derefter si alle ujævnheder fra. Så er du godt på vej til at have lavet din egen eksklusive japanske hobbylim. Se de præcise kogeanvisninger her.
9. Mål temperaturen i frituregryden med ris
Det er noget rod med termometre i frituregryden. Brug i stedet et riskorn og lad det falde ned i frituregryden. Hvis risen kommer op til overfalden igen, så har olien den temperatur, den skal have.
10. Lav musik med ris
Samba! Fyld en beholder halvt med ris og luk den godt til – så har du maracas på stedet og karnevallet i Rio kan begynde.