3 tips: Sådan får du mere kvalitetskylling for pengene

Konventionel, frilands- eller økologisk kylling. Det er vanskeligt at kende forskel på de forskellige typer af kylling og samtidig hvilken type, der er af bedst kvalitet. Få tips til at købe kvalitetskylling til en god pris her.

65, 100 eller 150 kr. Det er den pris, du skal betale for enten en helt konventionel, frilands- eller økologisk kylling. Prisforskellen på de tre typer af kylling er til at få øje på, men det er kyllingernes opvækst også. Kort sagt, så betaler du for, at frilandskyllingen eller den økologiske kylling har levet et naturligt og godt liv med masser af plads, frisk luft, længere levetid og normal vækst.

Men kvalitetskylling kan godt fås til en god pris. Her får du Fødevareguidens tre tips.

1. Køb hel kylling frem for udskåret kylling

Ofte er det de udskårne dele af kyllingen, som vi danskere kommer i indkøbskurven såsom kyllingebryst og kyllingelår. Men vil du gerne have mere kvalitetskylling for pengene, så er det en god ide at komme en hel frilands- eller økologisk kylling i kurven næste gang. 

Se her et lille priseksempel på økologiske kyllinger fra Superbrugsen og Kvickly

225 g økologisk kyllingebrystfilet koster 75 kr., dvs. en kilopris på 333 kr.

225 g frilandskyllingebrystfilet koster 55 kr., dvs. en kilopris på 244 kr.

Et billede, der indeholder mad, bord, sidder, lille

Automatisk genereret beskrivelse400 g økologiske kyllingelår koster 70 kr., dvs. en kilopris på 175 kr.

Et billede, der indeholder beklædning, sidder, bord, opbevarer

Automatisk genereret beskrivelseHel økologisk kylling på 1450-1550 g koster 150 kr., dvs. en kilopris på ca. 110 kr.

Hel økologisk kylling på 1,2 kg koster 109 kr., dvs. en kilopris på 92 kr.

(Kilde: Coop.dk)

De bedste priser på hele økologiske og frilandskyllinger fås umiddelbart i Netto og Rema 1000. Her kan du få en fritgående kylling til ca. 80-90 kr. og en økologisk kylling til ca. 130 kr.

Er du ikke ferm til udskæring, så sæt blot den hele kylling ind i ovnen på 200 grader (180 varmluft) i ca. 50 min. Kom evt. væske (vand og/eller hvidvin) og grøntsager i bunden. Når kyllingen er kølet let af, kan du nemt skære/brække stykker af den. Kønt bliver det måske ikke, men smagen fejler ingenting. Sidegevinsten er nemlig, at du også får langt mere smag fra en hel kylling frem for udskæringerne. Derudover får du også lidt sky forærende, som du kan bruge til en god sovs.

2. Køb frosne økokyllingelår

Uanset om det er kyllinger, juleanden eller flæskestegen, så får du ofte meget kvalitet for pengene, hvis du kigger i frostafdelingen. Udvalget af øko- og frilandskyllinger på frost er dog meget lille, og langt fra alle supermarkeder har det.

Som det ser ud lige nu, er det kun Bilka, Føtex og Salling, der har økologisk kylling på frost i fast sortiment. Udvalget begrænser sig typisk til kyllingelår.

Her får du en pose frosne økologiske kyllingelår til 75 kr. for 750 g, hvorimod du skal betale 70 kr. for 400 g ferske økologiske kyllingelår. Dvs. for 5 kr. mere får du 350 g mere kylling. 

Minusset ved frostvarer er dog, at de koster mere i klimaregnskabet end de ferske.

(kilde: Fødevarenes klimaaftryk)

3. Køb, når det er billigt, og frys ned

Mange supermarkeder i dag sælger ud af deres varer til en billig penge, hvis holdbarhedsdatoen er ved at være nået. Det gælder også kylling. Hold derfor øje med ferske nedsatte frilands- og økologiske kyllinger, for der kan være mange penge at spare.

Også butikkernes tilbudsaviser kan være gode at holde øje med, hvis man er på jagt efter frilands- og økologiske kyllinger til en god pris.

Har du ikke mulighed for at spise det inden holdbarheden udløber, så kom det i fryseren. Skriv gerne d.d. på pakken. Kylling kan holde sig 8-10 måneder i fryseren (kilde: Tænk).

Læs også artiklen Konventionel, friland eller øko: Hvilket kyllingebryst dækker dine behov?

Birgitte Mie Hansen, fødevareekspert og klinisk diætist. Stifter af forbrugersitet Fødevareguiden.dk, hvor hun formidler faglig og objektiv viden om fødevarer.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler