4 tricks du måske ikke kender: Opbevar brød rigtigt

Vi smider for meget brød ud, fordi det ikke opbevares korrekt. Her er fire vigtige tips til opbevaringen, som mange af os åbenbart har glemt. 

4 tricks, du måske ikke har tænkt over: Opbevar brød rigtigt

Vi sjusker med opbevaring af brød

Vores travle liv har gjort, at mange gamle råd er gået tabt. Især omkring opbevaring af mad.

Samtidig bliver der brugt flere konserveringsmidler i fødevarer, så de kan holde sig længere, men det gør også, at vi har en tendens til at sjuske med opbevaringen.
Dette gælder for eksempel iforhold til brød, hvedebrød og rugbrød, som er en stor del af den danske kost.

Ingen vil spise øllebrød af resterne længere

I gamle dage blev brød typisk bagt dag for dag og i øvrigt opbevaret i brødkasser. Man købte eller bagte ikke mere brød, end der var brug for umiddelbart, og den tørre, rene kasse fungerede perfekt.

Selvfølgelig stod husmoderen også tilbage med tørre brødrester dengang, men de blev faktisk i mange tilfælde brugt til øllebrød.

I dag er vi i vildrede, for hvordan undgår man, at brød bliver tørt og mugner for hurtigt? Desuden er vi forkælede og vil ikke spise tørt brød – og da slet ikke øllebrød.

4 tips: Undgå, at rugbrød og hvedebrød bliver tørt og mugner

1. En vigtig regel er aldrig at købe mere brød, end man i husstanden kan spise inden for et par dage, og hvis man køber i større mængder, skal det overskydende fryses ned omgående.

Vi har en tendens til at købe for stort ind, især rugbrød. Prøv at tælle op, hvad I rent faktisk spiser af for eksempel rugbrød på en typisk uge, og smid altid resten i fryseren lige efter indkøb.

2. Brød egner sig ikke til at blive anbragt i køleskabet, især ikke hvedebrød, som krystalliserer og bliver tørt. Stuetemperatur er altid bedre, med mindre den kommer meget over 20 grader.

“Rør ikke ved brød, som ikke skal spises.”

3. Berør ikke brødet mere end højst nødvendigt. Du bør kun røre ved den del, som skal spises nu og holde om resten med et rent viskestykke for eksempel. Hvis du tager skiver ud af en pose, så brug gerne en engangs-plastichandske.

4. For tætsluttende plasticposer er ikke en god idé – det giver risiko for mug alt for hurtigt. Lav et par ‘åndehuller’ i posen for at ventilere og opbevar et rent sted ved 20 graders varme.

Kilder: Tænk, Samvirke m.fl.

Mest læste artikler