Denne artikel er oprindeligt udgivet på voresvilla.dk og flyttet til idenyt.dk efter 2018.
En god morgenmad kan kickstarte dagen og sætte hele sanseapparatet i gang. Derfor giver vi dig her en nem opskrift på velsmagende æg, som med sikkerhed vil tilfredstille dine morgenmadsgæster! Denne cremede æggestand smager nemlig meget bedre end den traditionelle kolde røræg, der hurtigt bliver tør og kedelig!
Det skal du bruge
Opskrift til 4 personer
- 4 æg
- 1 dl fløde
- Salt og peber
- 1 bundt dild
- 1 bundt purløg
- 25 g revet emmentaler
- 1 rødløg
- 125 g bacon
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175°C. Smør et ovnfast fad med olie. Pisk æg og fløde sammen med salt og peber.
- Hak krydderurter og pisk dem i.
- Hæld æggemassen i fadet. Drys med revet emmentaler.
- Kom æggestanden i ovnen i 30 minutter.
- Pil rødløget og skær det i tynde både. Skær bacon i grove tern. Svits bacon på panden sammen med løg i 6-8 minutter.
- Skær æggestand i stave og anret bacon og løg ovenpå…
… Og servér!

Opskriften er skrevet af Marie Melchior & Betina Hastoft. Find endnu flere nemme og lækre opskrifter i kogebogen Morgenmad – Spis dagen godt i gang, der guider dig til god og sund morgenmad i alle tænkelige morgensituationer. Bogen er udgivet af Muusmann Forlag og koster 200 kroner.