Bagels med æg og bacon

Brunch er lig med æg og bacon - prøv at kombinere det med en bagel.


Ingredienser (6 pers.):
12 skiver bacon
6 hvede-bagels
100 g friskost naturel
6 æg
sprød salat, fx hjertesalat
3 tomater
salt, friskkværnet peber
1 lille bdt. purløg

Tilberedning:
Steg baconskiverne sprøde. Lun og flæk brødene og smør dem med et tyndt lag friskost. Bring vand i kog i en gryde og tilsæt ca. 1 spsk. eddike pr. liter vand.
Slå æggene ud i en kop, et ad gangen og hæld forsigtigt ægget ud i vandet. Lad æggene simre ca. 3½ min. Tag dem op og dyp dem et kort øjeblik i koldt vand.
Læg bagels sammen med sprøde salatblade, tomatskiver, pocheret æg og sprød bacon. Krydr med salt og groftkværnet peber og drys med klippet purløg.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler