Biscotti – opskrift på de lækre italienske småkager

Nem opskrift på de sprøde italienske mandelkager biscotti.

Biscotti på tallerken med kaffe i baggrunden

Biscotti, de sprøde italienske mandelsmåkager, er blevet en klassiker inden for bagværk.

Sprogligt betyder biscotti – ligesom det danske tvebak og det sprogligt beslægtede beskøjt – “bagt to gange”. Den egenskab gør bagværket langtidsholdbart, hvilket historisk set har været en fordel på rejser og i krige.

Nu om dage spiser vi dog biscotti af ren nydelse – og spørgsmålet er, om de får lov at overleve ret mange dage i en almindelig dansk husholdning? Nok ikke, hvis de er så lækre som disse!

Opskrift på biscotti

Det skal du bruge:

250 g mel

250 g sukker

1⁄2 tsk. bagepulver

1⁄2 tsk. vaniljesukker

3 æg

150 g mandler

Sådan gør du:

1. Mandlerne ristes.

2. To æg plus blommen fra det tredje piskes med sukker og vanilje.

3. Mandler, bagepulver og mel tilsættes.

4. Dejen formes til tre ruller, som pensles med æggehvide og bages ved 180 grader i 15-20 minutter.

5. Rullerne afkøles og skæres i skrå skiver.

6. Lad kagerne tørre i ovnen cirka 10 minutter ved 150 grader.

Mest læste artikler