Focacciabrød
1 stk.
25 g gær
2 dl lunkent vand
1 spsk. salt
3 spsk. olivenolie
ca. 500 g hvedemel
2 spsk. olivenolie
1 tsk. groft salt
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, olivenolie samt hvedemelet lidt ad gangen. Ælt dejen godt igennem, og sæt den til hævning 1 time et varmt sted. Slå dejen ned, ælt den let igennem, og rul den ud til en stor firkant, der er ca. 1 cm tyk.
Læg dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, tryk nogle små fordybninger ned i dejen med fingrene, og dryp først med olivenolie og derefter med salt. Lad focacciaen hæve 45 min., og bag den så ved 250° i ca. 10 min.
Fougasse med mozzarella & parmaskinke
Snackbrød til 6-8 personer
25 g gær
4 dl vand
1 tsk. salt
150 g durumhvedemel
ca. 400 g hvedemel
75 g grøn pesto
70 g lufttørret parmaskinke
200 g frisk mozzarellaost
olivenolie til pensling
evt. lidt groft salt
Rør gæren ud i lunkent vand, tilsæt salt og durumhvedemel. Kom hvedemelet i lidt ad gangen. Ælt dejen godt igennem, og sæt den til hævning 1 time dækket med plastfilm. Rul dejen ud til en stor firkant, og smør med pesto.
Fordel parmaskinken og mozzarellaosten i tynde skiver på den ene halvdel, og fold den anden halvdel hen over. Skær nogle snit i brødet, og læg det til hævning i 30 min. på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl det med olivenolie, og drys evt. med salt. Bag brødet 15-20 min. ved 250°, og spis det, mens det er lunt. Brødet kan fryses og genopvarmes.
Gulerodsboller med to slags kerner
18 boller
25 g gær
3 dl lunkent vand
3 dl yoghurt naturel
1 spsk. salt
1 tsk. sukker
200 g revet gulerod
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
100 g majsgryn
ca. 3/4 kg hvedemel
Rør gæren ud i vand, og tilsæt yoghurt, salt, sukker, gulerod, kerner og majsgryn. Rør hvedemelet i lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem. Sæt dejen til hævning – dæk den med et fugtigt viskestykke – i ca. 1 time. Slå dejen ned, og form den til 18 boller. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse, og bag dem ved 225° i 15-20 min.
På næste side kan du læse opskriften på speltbrød med øl, og få tips til, hvordan du bager det bedste brød. #br
Speltbrød bagt med øl
1 stort brød
25 g gær
3 dl vand
1 pilsner
1 spsk. salt
1 knsp. sukker
500 g speltmel
ca. 500 g hvedemel
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt øl, salt, sukker og speltmel. Rør hvedemelet i dejen lidt ad gangen, og ælt den godt igennem.
Kom dejen i en stor skål, dæk den med et fugtigt viskestykke, og sæt den til hævning et koldt sted i 3-4 timer.
Ælt dejen let igennem, form den til et stort brød, og læg det til hævning på en bageplade under et fugtigt viskestykke et koldt sted i ca. 3 timer. Bag brødet 10 min. ved 225°, sænk temperaturen til 200°, og bag det endnu 30 min.
Enkle bagertips:
- Rør altid gæren ud i lunkenvæske. Er væsken for varm, dræbes gæren. Hvis du kommer en anelse sukker i væsken, kommer der hurtigt gang i gæren.
- Sørg altid for at ælte dejen godt igennem. Det er vigtigt, fordi det er med til at udvikle melets gluten og give dejen en god konsistens.
- Læg altid et fugtigt viskestykke eller plastfilm over skålen, når dejen sættes til hævning, så dejen ikke tørrer ud. Resultatet er en flot sprød skorpe.
- Det er bedst at bage store brød nederst i ovnen og små brød midt i ovnen.
- Du kan mærke, om brødet er færdigbagt, ved at banke under bunden – lyder det hult, er brødet færdigt.
- Alt gærbrød kan fryses. Gærbrød bagt med meget lidt eller helt uden fedtstof bør pakkes i en tyk plastpose, mens det stadig er lunt, og fryses, så snart det er afkølet.