Chili con carne med salsa

(4 personer) 150 g sorte bønner eller 2 ds. kidneybønner i saltlage 1/2 kg hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hakket hvidløg 1 spsk. paprika 1 tsk. kakao 1/2 tsk. spidskommen 4 hele tørrede chilier 1 ds. hakkede tomater 2 dl bouillon salt, peber Salsa: 4 tomater 1 avocado 1 spsk. limesaft 2 fintsnittede...

(4 personer) Foto: Marianne Bjerre
150 g sorte bønner eller 2 ds.
kidneybønner i saltlage
1/2 kg hakket oksekød
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
1 spsk. paprika
1 tsk. kakao
1/2 tsk. spidskommen
4 hele tørrede chilier
1 ds. hakkede tomater
2 dl bouillon
salt, peber

Salsa:
4 tomater
1 avocado
1 spsk. limesaft
2 fintsnittede forårsløg
1 lille rødløg i smalle både
salt, peber
1 lille bdt. friskhakket koriander

Læg bønnerne i blød natten over, kassér vandet, og kog bønnerne møre i letsaltet vand i ca. 35 min. (bruger du kidneybønner fra dåse, skal de blot skylles godt i koldt vand). Brun kød, løg og hvidløg i lidt olie i en gryde. Krydr med paprika, kakao og spidskommen, tilsæt chili, tomat og bouillon, og lad det koge 10 min. ved middelvarme – fjern chilierne, når retten er tilpas stærk. Tilsæt de kogte bønner, kog op, og smag til med salt og peber.

Halvér tomaterne, fjern kernerne, og skær kødet i små tern. Skær avocadokødet i små tern, og dryp med limesaft. Bland tomat, avocado, forårsløg og rødløg, og smag til med salt, peber og koriander. Server lune tortillaer – evt. drysset med revet cheddarost – og
lidt creme fraiche til.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler