Cremet gulerodssuppe

Brug efterårets gulerødder til at lave en lækker suppe.


Ingredienser:

500 g skrællede gulerødder
1 skalotteløg
1 tsk. knust ingefær
1/2 tsk. stødt spidskommen
olie
3/4 liter hønsebouillon
salt, peber
1 bæger cremefraiche, 18%

Tilberedning:
Skær gulerødder i skiver, og hak løget. Rist gulerod, skalotteløg, ingefær og spidskommen 2 min. i olie ved middel varme.
Tilsæt bouillon, og lad suppen koge 15 min. for svag varme under låg, til gulerødderne er godt møre. Blend suppen og smag til med salt og peber. Server suppen rygende varm med cremefraiche på toppen. Har du ekstra travlt, så køb skrællede snackgulerødder, der er lige til at smide i gryden. Suppen kan laves dagen før.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler