Af Mariette Tiedemann, idényt nr. 2, 2006
3 grundlæggende teer Alt efter hvor længe tebladene får lov at gære efter plukning, skelnes mellem tre hovedtyper: • grøn te, der slet ikke når at gære • oolong-te, hvor gæringen kun har varet kort • sort te, hvor bladene er gæret helt ud. |
Te er blevet en ren trend.
Den ene tesalon efter den anden slår dørene op. Og forståeligt nok, for der er noget utroligt hyggeligt over te og dens ritualer. Al te stammer fra tebusken Camellia sinensis. Det er den måde, bladene bliver behandlet på, der gør forskellen. Når bladene er plukket, bliver de tørret, rullet og sigtet. Undervejs begynder de at gære, og det er via gæringen, at bladenes farve ændres fra grøn til brun, samtidig med at teen udvikler sin aroma. Selv om der findes et hav af forskellige teer, stammer de altså fra samme busk. Hver te har nu sin tid, og du bør derfor vælge den rette te på det rette tidspunkt. Om morgenen er det sagen med en assam. Det er en fyldig og kraftig te og god at vågne på. Vil du derimod invitere til engelsk afternoon tea, bør du skænke earl grey-te med sød bergamotteolie. Efter kage er en kraftig ceylon-te sagen. Den indeholder en del syre, der har en opløftende virkning. Står menuen på fisk, så prøv at erstatte hvidvinen med en kop grøn te.
Et par te-opskrifter
• Velkomstte a la Perchs • After-dinner-te • Forfriskende iste • Til de kolde dage • Byd agurkesandwich til |
Den perfekte kop te
Vil du undgå, at teen bliver en kedelig, lunken affære, skal du følge denne fremgangsmåde: Fyld kedlen med koldt vand. Så snart vandet koger, hældes det over teen i den opvarmede tepotte. Med grøn te bør du dog vente, til vandet er ca. 80°. Derefter skal teen afhængigt af tesort trække mellem 3-10 min. Som tommelfingerregel skal finbladede teer ikke trække så længe som storbladede. Og så er det bare at nyde den varme drik.