Tre nye nordiske meltyper – få opskriften på lækre fuldkornsstykker

Der er kommet tre nye meltyper på markedet, og de to kornsorter, der indgår i melet, har det tilfælles, at de har optimale egenskaber til brødbagning. Samtidig trives de perfekt i det koldere nordiske klima. Den ene er en vårhvedesort og den anden en rugsort. Få opskriften på lækre fuldkornsstykker, der er baseret på de tre nye meltyper.

Twitter Print

Nyt nordisk brød med Vinjett og Evolo

Tre nye meltyper er kommet på markedet, og de har alle rod i det nordiske klima og har optimale egenskaber til brødbagning. Kornsorterne i de nye meltyper hedder Vinjett og Evolo. Vinjett, som er en vårhvedesort, som fås både som hvede- og fuldkornsmel, og Evolo, en rugsort, som fås som fuldkornsmel.

Rustikt fuldkornsbrød med luftig og saftig krumme
Det nye Vinjett fuldkornsmel har et højt proteinindhold og en ekstra god glutenkvalitet, hvilket er hemmeligheden bag et lækkert fuldkornsbrød med et rustikt udseende og en luftig, saftig krumme med mild smag. Mel af vårhvede kræver lidt ekstra arbejde, da den gluten, der er i, er mere elastisk og skal æltes længere tid for at udvikle den saftige krumme.

Rugbrød bagt med Evolo fuldkornsmel og Vinjett hvedemel
Rugbrød bagt med Evolo fuldkornsmel og Vinjett hvedemel

Speciel formalingsteknik giver rugdejen elasticitet
Rugmelet Evolo er malet med en særlig formalingsteknik, som giver et mel med en granulering, der adskiller sig fra traditionelt rugmel. Det giver et brød med et mere rustikt udseende. Dejen får en elasticitet, som minder om en hvedemelsdej, men med rugens særlige kvaliteter.

På næste side får du gode råd til at bage et vellykket brød og opskriften på lækre fuldkornsstykker.

#br

Gode råd til vellykkede og velsmagende brød

• Brug mel med et højt proteinindhold, gerne over 12

• Brug max. 10 gram gær pr. liter væske – det sikrer, at de forskellige meltypers smag kommer bedre frem

• Ælt grundigt og længe – det giver et lækrere og luftigere brød

• Lad dejen kold- eller langtidshæve – det giver en bedre smag og en bedre skorpe

• Dæk dejen til med et viskestykke eller et lag film under hævning – det bevarer fugten i dejen

• Investér i en bagesten til din ovn. Når du bager brødet på en bagesten, opnår du samme effekt, som hvis du bagte i en gammeldags stenovn

• Varm ovnen op med en bradepande i bunden. Når du sætter brødet ind, hælder du samtidig ca. 1 dl vand i bradepanden. Brødet får derved en sprødere skorpe med en flot krakelering

• Brug surdej – surdej giver brødet en dejlig kompleks smag og kan anvendes til andre brødtyper end rugbrød

(Kilde: Amo)

 Fuldkornsstykker, der indeholder alle de nye meltyper.

Fuldkornsstykker, ca. 4 stk:

41/2 dl koldt vand
2 tsk salt
240 g Amo Vinjett Fuldkornsmel
210 g Amo Vinjett Hvedemel
90 g Amo Evolo Fuldkornsmel
40 g sirup
1/2 dl solsikkekerner
25 g gær
1 spsk rapsolie

Pynt:
Sesamfrø
Flagesalt

Sådan gør du

Opløs gæren i det kolde vand. Tilsæt meltyperne, sirup, solsikkekerner, salt og rapsolie. Ælt dejen på mellem hastighed i ca. 20 min. Lad dejen hæve lunt og til dækket i 1 1/2 time. Fold dejen 2-3 gange i skålen i løbet af hævetiden (fugt fingrene lidt, så klistrer dejen mindre). Lad dejen hvile endnu 1/2 time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, drys med fuldkornsmel og sesamfrøene. Strø også lidt mel ovenpå brødene. Del dejen i fire lige store dele og from dem til trekanter. Læg forsigtigt dejstykkerne på en bageplade med bagepapir. Strø lidt flagesalt på stykkerne inden bagningen.

Bagetid: Ca. 15-20 min. i en 250C (varmluft 230C). Efter 1 minuts bagning åbner du ovndøren og lader luften komme ind i 5 sek. Dette gentages efter 10 min.

Se flere opskrifter med de nye meltyper på Amos website

Twitter Print

Mest læste artikler