Derfor kan postevand være farligt i hedebølgen

Derfor må du IKKE kun drikke postevand i varmen

De fleste af os prøver at huske at drikke masser af vand, når det varme vejr rammer Danmark. Men ifølge lægevidenskaben er det ikke nok kun at drikke postevand.

Twitter Print

2-2,5 liter væske om dagen

Nu hvor det danske sommervejr viser sig fra den bedste side, og solen bager over Danmark, er det vigtigt at få nok væske indenbords for at undgå dehydrering.

Du skal helst drikke mellem 2-2,5 liter væske i døgnet med den varme vi oplever i øjeblikket. Men til manges store overraskelse, skal du passe på med at drikke for meget postevand. Især hvis du er oppe i årene eller er dehydreret.

Læs også: Få succes med figentræer i danske haver

Almindelig postevand er ikke godt nok 

Under seneste hedebølge i 2018 havde Holbæk Sygehus eksempelvis konstant 10-15 personer indlagt, som alle havde drukket for meget postevand. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Helt op til 12 dage måtte patienterne tilbringe på hospitalet, inden de igen kunne komme hjem. Enkelte måtte endda forbi intensivafdelingen.

– De tror, at de har gjort det rigtige og fulgt rådet om at drikke mindst to liter om dagen. Men hvis det udelukkende er postevand, skyller man vigtige salte ud af kroppen, og det kan være dødeligt, forklarer Henrik Ancher Sørensen, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, til Sjællandske Nyheder.

Ældre og dehydrerede personer skal derfor sørge for at indtage drikkevarer som saftevand, juice, sodavand eller danskvand frem for postevand.

Det skyldes, at almindelig postevand ikke indeholder salte, og kroppens saltniveau vil derfor falde. I de værste tilfælde, kan det resultere i død. Te og kaffe må også gerne drikkes, men det anbefales, at man undgår alkohol.  

Læs også: 12 tricks til at dine jordbær bliver meget bedre

Tjek om du er dehydreret

Hvis du er i tvivl, om du har fået nok at drikke, kan du tjekke det ved at tage fat i huden på din håndryg. Hvis hudfolden trækker sig hurtigt tilbage, er det et tegn på, at du har fået nok at drikke.

Hvis huden bliver stående, kan det være et tegn på, at du er dehydreret. Dog kan huden godt blive stående hos mennesker med tynd hud, ofte ældre, selvom de har drukket nok væske. Så brug det blot som en indikator. 

Læs også: Find den solafskærmning, som passer til dit hus

 

Kilde: TV2 og Sjællandske Nyheder

Twitter Print

Mest læste artikler