Fastelavnsboller i København – her finder du de bedste

I disse dage bugner bagerierne med fastelavnsboller i alle afskygninger, og sjældent har de festlige kager været i så høj kurs, som i år. Såvel klassiske som alternative fastelavnsboller er nemlig ualmindeligt populære, og flere steder er der lange køer for at få lov til at smage det Instagram-venlige luksusbagværk.

fastelavnsboller

Fastelavnsboller i København

Andersen Bakery

Placering: Thorshavnsgade 26, 2300 København S

Andersen Bakery står som vanligt bag en af årets mest iøjnefaldende fastelavnsboller. Der er flere forskellige smagsvarianter at vælge imellem.

Hart Bageri

Placering: Gl. Kongevej 109, 1850 Frederiksberg C

Hart Bageri er et af de københavnske bagerier, der altid skaber lange køer, og deres luksusudgave af en fastelavnsbolle er i høj kurs. Her kan du både få den gammeldags version med creme og en nyfortolkning af wienerbrødsudgaven med flødeskum.

Juno the Bakery

Placering: Århusgade 48, 2100 København Ø

De svenske fastelavnsboller, også kaldet semlor, er populære som aldrig før. Den lækre kardemommebolle med flødeskum og mandelmasse er en af årets helt store hit – specielt varianten fra Juno the Bakery.

La Glace

Placering: Skoubogade 3, 1158 København K

En klassiker i København! Man kan ikke sige konditorkager uden at sige La Glace. Det traditionsrige konditori midt i København har også i år givet deres bud på, hvordan en klassisk fastelavnsbolle skal smage.

Lagkagehuset

Placering: Bagere i hele landet

Hos Lagkagehuset kan man vælge mellem flere forskellige slags fastelavnsboller: den velkendte gammeldags fastelavnsbolle, der bages på en bløddej eller versioner i wienerbrød eller med flødecreme.

Bageriet Brød

Placering: Enghave Plads 7, 1670 København V

Hos Bageriet Brød kan du også få lækre fastelavnsboller.

Denne artikel er senest opdateret den 19. januar 2023

Mest læste artikler