Fastelavnsboller i en fart

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller, men de behøver ikke være kaloriebomber. Her er opskrifften på lækre fastelavnsboller, der ikke skal fyldes med flødeskum eller creme.


Ingredienser
50 g gær
4 dl lunken mælk
100 g flydende margarine
1 dl kvark
1 æg
1/2 tsk salt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 tsk kardemomme
ca. 12 dl hvedemel
1 tsk bagepulver

Fyld:

1 dl kvark
3 dl fast æblemos
2 spsk brun farin
1 tsk kanel

Pensling
:
Æg

Glasur:
2 dl florsukker med chokoladesmag
2-3 tsk vand

Sådan gør du:

Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt æg, kvark, margarine, sukker, salt og kardemomme. Bland bagepulveret og halvdelen af melet, og bland det i dejen. Tilsæt gradvis mere mel, til dejen slipper skålens kanter. Lad den hæve under et viskestykke i 30 minutter.

Bland kvark, æblemos, brun farin og kanel til fyldet.

Rul dejen ud til en tynd plade, som skæres i 25 firkanter. Læg en skefuld fyld på hver firkant. Fold hjørnerne omkring fyldet, og læg fastelavnsbollerne på bageplader med sammenføjningen nedad. Lad dem hæve under et viskestykke i 30 minutter. Tænd for ovnen på 225-250°.

Bagetid:

Fastelavnsbollerne bages midt i ovnen i 10-12 minutter. Afkøles på en rist under et viskestykke. Pyntes med chokoladeglasur.

Opskrift: Dansukker

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler