Forskellen på syltetøj og marmelade

Elsker du syltetøj og marmelade? Men har du svært ved at kende forskel på de to? Det er du langt fra den eneste, der har.

Syltetøj og marmelade 

Hvis du kan lige syltetøj, kan du sikkert også lide marmelade – og omvendt. Men hvad er forskellen egentligt på de to?

Der er mere sukker i syltetøj, end der er i marmelade 

Syltetøj er frugt, der er kogt sammen med en sukkerlage. Sommetider laver man også lage af den kogte frugtsaft og hælder det over frugterne igen.

Marmelade er udkogt frugt, som koges til en tykkere konsistens end syltetøj og tilsættes eventuelt vand, geldannende pektin (melatin) og konserveringsmiddel, hvis ikke marmeladen er lavet på frugter med naturligt højt pektin indhold.

Når du køber syltetøj eller marmelade i supermarkedet, skal dette bestå af mindst 350 gram frugt pr. 1000 gram. Dog med undtagelse af syltetøj og marmelade, der er lavet på bær som eksempelvis ribs, kvæde og havtorn. Her skal mindst 250 gram bestå af bær.

Det er fælles for stort set alle opskrifter, at der bruges mere sukker i forhold til mængden af frugt i syltetøj end i marmelade. Den største forskel på syltetøj og marmelade i dag er oftest, at syltetøjet har en tyndere konsistens end marmeladen.

Appelsinmarmelade og jordbærsyltetøj

Forskellen på syltetøj og marmelade 

– Når der er forskel på konsistensen skyldes det, at man typisk laver syltetøj af bær, som indeholder mindre naturligt pektin end dem, man laver marmelade af, fortæller Lill Wennberth-Jönsson, opskrifts- og prøvekøkkensansvarlig hos Nordic Sugar.

– Eksempelvis giver appelsiner og citrusfrugter en mere fast konsistens. Dette gælder også for æbler og ribs. Og vil man lave marmelade af andre bær, for eksempel jordbær eller hindbær, må man derfor tilsætte pektin ved tilberedningen.

I dag er det dog mere og mere sjældent at du kan se den traditionelle tynde syltetøj og den stive, faste marmelade, så forskellen mellem de to bliver mindre og mindre.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler