Fyldt kylling på appelsinbund

4-6 pers.  1 kylling ca. 1600 g 1 bdt. persille 2 mellemstore løg ca. 150 g brune og hvide champignon 3-4 store appelsiner (skrællen må godt være kedelig) kartofler Tilbehør: flutes eller andet godt brød, salat Rens champignon og løg og hak dem groft. Svits i ganske lidt olie og lad det meste af væden fordampe....

4-6 pers. 

  •  1 kylling ca. 1600 g
  • 1 bdt. persille
  • 2 mellemstore løg
  • ca. 150 g brune og hvide champignon
  • 3-4 store appelsiner (skrællen må godt være kedelig)
  • kartofler
    Tilbehør: flutes eller andet godt
    brød, salat

Rens champignon og løg og hak dem groft. Svits i ganske lidt olie og lad det meste af væden fordampe. Fyld kyllingen med skiftevis champignon-løgblandingen og persille, og luk med kødnåle. Skræl appelsinerne og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver. Læg dem i bunden af et stort ovnfast fad, der er smurt med ganske lidt olie.

Læg den fyldte kylling på og gnid den med lidt olie. Drys med salt, peber og andre krydderier efter smag. Skræl kartoflerne, skær dem i skiver og fordel dem rundt om kyllingen i et godt lag. Dryp med lidt olie og drys med salt og krydderier. Sæt fadet nederst i en 220° varm ovn til kyllingen er gennemstegt (saften er klar), ca. 1-11/2 time afhængig af størrelsen.

Mest læste artikler