Fyldte nye kartofler med flødeost og forårsløg

De nye kartofler er så småt kommet frem. Få en lækker opskrift, der også kan sætte gang i årets grillglæder.

Ingredienser (4 personer):
3/4 kg nye mellemstore kartofler
salt
200 g flødeost
1-2 forårsløg
1 rødløg
2 spsk. hk. persille
salt, peber

Tilbredning:
Skrub kartoflerne, læg dem på to store stykker folie og drys med salt. Pak folien omkring kartoflerne og bag dem møre på grillen ca. 40 min.
Rør flødeost, finthakket forårsløg, rødløg og persille sammen og smag til med salt og peber. Pak kartoflerne ud, snit hul i skrællen, tryk dem forsigtigt åbne, og fordel cremen i kartoflerne.
Læg dem på grillristen og grill dem et par minutter, til cremen begynder at smelte.

Twitter Print

Mest læste artikler