Grillet torsk med rød peber

(4 pers.) 600 g torskefilet 2 spsk. olivenolie saften af en lime 1 tsk. salt friskkværnet sort peber 2 store røde peberfrugter 1 hel lime Tænd for grillen. Bland olivenolie, limesaft, salt og peber. Gem 1 tsk. af denne marinade, og pensl torskefileten med resten. Pensl risten med olie. Flæk peberfrugterne, og fjern frøene. Grill...

(4 pers.)
600 g torskefilet
2 spsk. olivenolie
saften af en lime
1 tsk. salt
friskkværnet sort peber
2 store røde peberfrugter
1 hel lime

Tænd for grillen. Bland olivenolie, limesaft, salt og peber. Gem 1 tsk. af denne marinade, og pensl torskefileten med resten. Pensl risten med olie. Flæk peberfrugterne, og fjern frøene. Grill dem, indtil de danner mørke blærer – 15-20 min. Vend dem tit, til skindet er sort. Fjern dem fra grillen, og pak dem i sølvfolie. Lad dem ligge i cirka 10 min. Fjern skindet, når de er afkølede. Skæres i tynde strimler og vendes i den marinade, der er tilbage.

Grill fisken med skindsiden nedad på en smurt fiskegrillrist i 10-15 min. Vend og grill i 5 min. Skær fisken ud i passende stykker. Skær limefrugten i både. Server fisken straks med lime, peberstrimler og kartofler på spyd.

Mest læste artikler