Grøn spaghetti med carbonara inspiration

Grøn spaghetti med carbonara inspiration

Spaghetti carbonara er de fleste vilde med....meeen den er heavy til hverdag. Vi har ladet os inspirere, og lavet en lettere version med skønne grønne grøntsager.

Twitter Print

Denne opskrift er beregnet som hovedret til 4 personer. 

Det skal du bruge

  • 250 g lufttørret bacon – skåret i tern
  • 2¼ liter vand
  • 2¼ tsk groft salt
  • 300 g tørret fuldkornsspaghetti
  • 250 g ekstrafine ærter
  • 250 g grønne asparges i mundrette bidder
  • 3 æg
  • 100 g Karolines Køkken ® revet Mozzarella 15%
  • ½ tsk groft salt
  • 100 g rensede babyspinatblade
  • groftkværnet peber

Sådan gør du

Læg baconternene i en kold pande og steg dem – først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme til de er gyldne. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog spaghettien ca. 8 min. Tilsæt ærter og asparges og kog i yderligere ca. 2 min. til spaghettien er mør uden at være blød. Lad spaghetti og grøntsager dryppe af i et dørslag og kom det tilbage i gryden.

Pisk æg, ost og salt sammen og vend spinat, de stegte bacontern og æggeblanding godt rundt i den varme spaghetti.
Kom retten i en stor varm skål, drys med peber og server med det samme.

Tip

I stedet for ærter, kan du bruge edamamebønner (sojabønner).

Find mange flere lækre opskrifter på Arla.dk

Twitter Print

Mest læste artikler