Halloween-mad som børnene vil elske

Prøv at foreslå ungerne at bruge indmaden fra halloween-græskarret til en lækker orange suppe, de nemt selv kan lave.  Eller hvad med ovnbagte græskarstykker til kyllingenuggets med krydret cornflakescrust.

Halloween-menu der smager uhyggeligt godt

Der bliver udhulet masser af græskar op til halloween, så der er al mulig grund til at få ungerne med på at tilberede et par lækre retter af den flotte orange indmad i stedet for at kassere den. Når børnene selv er kokke, falder maden som regel lettere i smag hos de kritiske smagsdommere. Disse tre opskrifter – den ene dog uden græskar – er nemme at lave, smager godt og er hyggelige at spise på en efterårsaften, hvor hekse og spøgelser boltrer sig i mørket.

Gruopvækkende græskarsuppe

(4 pers.)

Indmaden fra 1 mellemstort græskar

2 mellemstore løg

2 fed hvidløg

1 tsk. timian

1 liter bouillon (gerne hønse-)

1,5 dl piskefløde

Olie

Stødt muskatnød

Salt, peber

Ca. 100 g reven ost fx gruyere

Brødcroutoner

Sådan gør du

Fjern kernerne og det bløde, inden indmaden af græskarret hakkes groft. Pil løg og hvidløg, og skær dem i tern. Varm olien i en gryde og kom løg, hvidløg og timian i. Steg til løgene bliver klare, og kom så græskarstykkerne i. Lad det hele stege, til græskarkødet falder sammen. Hæld bouillonen i, og lad suppen småsimre 20-25 min.

Blend hele herligheden med en stavblender eller i en foodprocessor. Hæld fløden i, og lad suppen koge op. Smag til med salt, peber og stødt muskatnød. Servér med brødcroutoner, revet ost og masser af uhyggelige historier.

Mere om Halloween mad og kreative sysler i den hyggelige højtid 

Ovnstegte græskarbåde

1 hokkaido græskar

2 spsk. olivenolie

Salt

Rosmarin efter smag

Sådan gør du

Du skal kun bruge ca. halvdelen af indmaden, som skal ud i nogenlunde reelle stykker, for at du kan lave dem til både. Skæve udskæringer gør ikke noget, men det er smart med stykker af nogenlunde samme størrelse. Fjern det bløde og kernerne. Skær græskarkødet i tynde både, pensl dem med olie og drys salt på, før du sætter dem på bagepapir. Rist dem ved 200°C ca. 35 min. Tag dem ud og drys rosmarin over.

Kyllingenuggets med krydret cornflakescrust

2 kyllingefileter

1 æg

Cornflakes

1-2 tsk. chilipulver

1 tsk. paprika

1 tsk. hvidløgspulver

Peber

2 dl hvedemel

Olie til stegning

Sådan gør du

Pisk ægget sammen. Hæld cornflakes op i en tallerken, knus den med hænderne og bland krydderierne i. Skær kyllingefilterne ud i passende stykker, vend dem i æg og derefter i cornflakes. Læg kyllingefileterne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ca. 20 min. ved 200°C.

Kilde: Santa Maria

Mest læste artikler