Nem grøntsagssuppe til hverdagen
Det er dejligt med suppe, men det kan være svært at nå at lave god gammeldags klar grøntsagssuppe en almindelig hverdag. Men tag det endelig rolig – du behøver ikke at afkoge okseben i dagevis for at få en grøntsagssuppe med saft og kraft. Her kommer et godt og hurtigt alternativ, som børnene elsker.
Ingredienser til suppen
- 3-4 porrer
- 4-5 gulerødder
- 2 løg
- 1/2 blomkål
- 2 store fed hvidløg (kan udelades)
- 6-7 mellemstore kartofler
- 1-2 spsk. olie
- Salt og peber
- 1 pose kød- og melboller
- En terning grønsagsbouillon (helst økologisk bouillonpulver eller -pasta)
- Kogt vand.
Tilbehør: varme flutes.
Sådan laver du grøntsagssuppen
- Alle grønsa
ger renses, skrælles og skylles. Kartofler, gulerødder, blomkål og løg skæres i tern. Porrer skæres i ringe, og hvidløg snittes fint. - Varm olien i en stor tykbundet gryde eller wok, og svits grønsagerne heri.
- Tilsæt salt og peber.
- Det kogte vand måles af, og der hældes så meget over grønsagerne, at det bliver en suppe.
- Bouillonterning/pulver røres i efter, hvor meget vand der er.
- Suppen koges 5-10 min. til grønsagerne er møre.
- Kød- og melboller varmes med de sidste 2 min. uden at koge.