Italienske ruller med pesto og parmaskinke

De “benløse fugle” er tynde skiver oksekød rullet omkring parmaskinke, mozzarella og grøn pesto.

Fotos: Marianne BjerreIngredienser (4 pers.):
8 venø-steaks (el. meget tynde kalveschnitzler)
salt og peber
8 skiver luft- tørret skinke
8 tsk. grøn pesto
1 pose frisk mozzarella
olivenolie
2 dl marsala
2-3 dl kalvebouillon
250 g cherry- tomater
ciabattabrød
Pesto til brødet
1 bdt. frisk basilikum el. 1 stor
håndfuld rucolasalat

 

Sådan gør du:

Krydr kødet med salt og peber, læg en skive skinke på hver, og smør med pesto. Skær osten i 4 skiver og halver dem på langs. Læg et stykke ost på hver og rul kødet sammen omkring osten. Luk med en kødnål.
Brun rullerne i olivenolie ved god varme. Hæld marsala over, og lad det bruse godt op.
Hæld så kalvebouillonen ved, og lad rullerne simre i skyen i ca. 10 min. afhængigt af tykkelse.
Halvér tomaterne og steg dem ved god varme evt. på en grillpande.
Skær brødet i skiver, rist det og smør med grøn pesto. Anret kød­rullerne på tallerkenerne, hæld sauce over og pynt med
tomater og basilikum eller rucolasalat.
Ser­ver brødene til evt. sammen med pasta eller stegte kartofler.

Se også Risotto med asparges

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler