Kalveculotte med bagte rodfrugter

Her får du opskriften på en traditionel kalveculotte med bagte lækre rodfrugter.

Kalveculotte med bagte rodfrugter

Rodfrugter er næsten ikke til at stå for – især hvis de serveres med en lækker kalveculotte. Kalveculotte er et meget fint og magert stykke kød fra den nederste del af ryggen som smager fantastisk, når det bliver tilberedt ordenligt. Når man laver kalveculotte, er det vigtigt at kødet skæres rigtigt ud, så kalveculotten er mør og smagfuld når den serveres. 

Sådan skal kalveculotten skæres

Kalveculotten skal skæres på tværs af kødfibrene, som på de fleste stege. Forskellen er dog, at fibrene i en culottesteg vender halvvejs eller breder sig som en vifte fra spidsen af stegen. For at se retningen på fibrene skal du kigge på kødsiden og ikke på fedtsiden. Det er nemmest at finde retningen på kødfibrene mens stegen er rå. Et tip er, at sætte en kødnål i den spids af stegen, hvor man skal starte med at skære, da det kan være svært at finde retningen på kødfibrene, når stegen er stegt. 

Hold hele tiden øje med retningen på fibrene, når du skærer, så du husker at skifte retning. Ellers risikerer du, at kødet bliver gummiagtigt og næsten umuligt at tykke.

Her får du en skøn opskriften på en traditionel culottesteg med skønne rodfrugter.

Ingredienser

  • 1 kalveculotte, ca. 800 g
  • 1 kg blandede rodfrugter – vælg mellem pastinak, persillerod, gulerod og majroe
  • Olivenolie
  • Timian og rosmarin
  • Salt og peber
  • 1 dl hvidvin
  • Persille

Tilberedning

  1. Læg kalveculotten i et ovnfast fad og brun den 10 min. ved 220°.
  2. Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
  3. Kom grøntsagerne i det ovnfaste fad rundt om stegen, dryp med olivenolie og drys med krydderurter, salt og peber.
  4. Steg stegen og grøntsagerne ca. 30 min. ved 200°.
  5. Hæld hvidvin over stegen de sidste 10 min.
  6. Lad kødet hvile lidt, inden det skæres i skiver på tværs af kødtrådene.
  7. Drys grøntsagerne med hakket persille og server dem og skyen til kødet. Suppler evt. med kartofler eller brød.

Mest læste artikler