Kartoffel-porre suppe med bacon – den nemme opskrift

Her er den nemmeste opskrift på en lækker vintersuppe med kartofler, porrer og bacon.

Kartoffel-porresuppe er en klassisk dansk spise, der luner godt på en kold vinterdag. Denne nemme opskrift kan endda tilsættes lidt ekstra varme i form af lidt chili efter smag.

Kartoflens vej til Danmark

Kartoflen kendes som en del af det danske køkken siden 1700-tallet og kom formentlig til landet med de franske Hugenotter i 1720, mens porrer er kendt herhjemme langt tidligere.

Helt frem til omkring 1820 blev kartoflen endda slet ikke opfattet som menneskeføde hos den almindelige dansker.

Kansler Angela Merkels yndlingssuppe

Senere er kartoflen og ikke mindst kartoffelsuppen kommet til sin ret. I 2013 kunne Jyllands Posten berette, hvordan tysklands kansler Angela Merkel kæmpede en hård kamp for at få serveret kartoffelsuppe på sit eget fly.

Om det var en suppe som den nedenfor eller en af de talrige varianter med eksempelvis kål eller udelukkende kartofler, vides ikke.

Her finder du i hvert fald en fantastisk nem og fantastisk lækker opskrift på kartoffel porre suppe med valgfrit tilbehør, brød, bacon eller croutonner.

Velbekomme!

Kartoffel porre suppe opskrift

  • 500-700 g kartofler
  • 1-2 porrer
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g ost
  • 1/2 l mælk
  • 1 spsk olie
  • 1/2 -1 tsk timian,
  • 1 grøntsagsbouillonterning,
  • evt. en skive selleri,
  • 1/2 -1 l vand
  • salt og peber. 
  • evt. 1/2 tsk sød chili (eller efter smag)

Tilbehør:
Sprødstegt bacon i tern, persille, flutes eller groft brød 

Kartoffel porre suppe – Sådan gør du

  1. Skræl kartoflerne og snit dem fint. Snit også porrer, løg, og evt. selleri fint.
  2. Svits porrer og løg i lidt olie sammen med knust hvidløg og evt chili ved høj varme i en tykbundet gryde i et par minutter.
  3. Tilsæt 1/2 vand og bouillonterning samt kartofler og selleri.
  4. Lad grøntsagerne småkoge i ca. 10 min. til de er meget møre. Blend suppen med en stavblender (eller purer gennem en sigte).
  5. Tilsæt mælk og lad suppen koge op under omrøring.
  6. Tilsæt ost og timian og kog yderligere under omrøring i ca. 5 min.
  7. Steg bacon på en tør pande og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle
  8. Smag til med salt og peber, og drys baconstykker over suppen.
  9. Pynt eventuelt med persille

Denne kartoffel porre suppe kan nydes for sig selv eller med brødcroutonner og sprødstegt bacon.

Opskrift på hjemmelavede brødcroutonner

Brødcroutonner kan købes i supermarkedet eller let laves derhjemme. Laver du croutonnerne selv, skal du blot bruge et daggammelt franskbrød, olivenolie, salt og evt lidt timian.

Skær skorpen af brødet og steg brødet i lidt olivenolie, drys med salt og evt. timian. Lad croutonnerne dryppe af på lidt køkkenrulle.

 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler