Sæson: Kålskud i april, nye kål fra sidst i juni. Nogle sorter høstes vinteren igennem, mens andre kan gemmes.
Mange kål kan tåle frost og høstes derfor året rundt. De sorter, som ikke tåler frost, kan lagres hen over vinteren.
Spidskål og savoykål tåler en del frost og fås derfor nyhøstet også om vinteren, medmindre frosten er rigtig slem.
Men der er forskel på sommerkål og vinterkål, og i forårsmånederne er det kun blomsterskuddene, der høstes.
Når foråret kommer, sker en fantastisk udvikling i kålbedene. Fra de gamle kålplanter, der har overlevet den kolde vinter og fået tykke og mørkegrønne blade, begynder nye lysegrønne blade at skyde frem.
Kålskuddene er sammen med ramsløgene den første afgrøde, der høstes i Danmark. De er bløde, søde og en smule bitre. De kan høstes fra starten af april og cirka en måned frem, og i den korte periode er de en fantastisk delikatesse.
(Artiklen fortsætter under billedet, red.)
Theis Bothmann.
Når sæsonen for kålskud er ovre, går der yderligere et par måneder, før de første spæde hele kål kan høstes. Disse er blødere i strukturen, mere søde og lidt mindre bitre i smagen end deres senere vintersorter. Men kålen er en af de afgrøder, som smager fantastisk, nyhøstet hele året.
Kvalitetskontrol: På sommerkålene skal bladene være friske og spændstige. Om vinteren kan de være løsere og mørkere, men altid grønne i far ven og friske i duften. På spidskålen er hoveder med lidt luft mellem bladene at foretrække.
Kålhoveder som dem, der er beskrevet her, gennemgår en utrolig smagsmæssig rejse, når de tilberedes.
De rå kålhoveder er friske og skarpe i smagen med en sprød struktur. Koges de, bliver de bløde og udvikler en kraftig pruttelignende aroma. Steges de hårdt i olie, begynder hele køkkenet at dufte af nødder.
I alle tilberedninger klæder det kålen med et skud frisk citron, smør, nødder og lagret ost.
Spidskålen fortjener en særlig kommentar, da den er en af de bedste grøntsager, der dyrkes i Danmark. Den høstes næsten hele året, den er billig, den holder længe og smager helt fantastisk, næsten uanset hvordan den tilberedes. Den har en stor fremtid foran sig.
Opbevaring: I grøntsagsskuffen i køleskabet
Da kålhoveder ofte vokser tæt på jorden, kan der sidde ganske meget jord fast mellem bladene, som kan være svær at skylle fri.
Det nemmeste er at plukke bladene, hvis de skal bruges hele, og ellers sprede dem lidt, inden de lægges i en stor balje med vand. Lad dem ligge et par minutter, til jorden er opløst, og skyl dem grundigt igennem med flere hold vand. Tør kålen grundigt, inden du steger den.
Teksten er fra bogen ‘Grøntsager’ af Anders Kvorning, Theis Bothmann og Malte Gaarde Meyenburg. Bogen er udkommet på Muusmann Forlag.
