Arsen findes naturligt i undergrunden, hvor det spreder sig til grundvandet.
Risplanter er usædvanligt “dygtige” til at optage og lagre arsen, hvilket betyder, at selve risen indeholder den såkaldte uorganiske arsen, der i høje doser kan være kræftfremkaldende.
Derfor er der også særlige anbefalinger til, hvor ofte man skal spise ris, og hvad man skal have med i sine overvejelser, når det kommer til arsen.
– Når man tænker på arsen, tænker man muligvis på mord i engelske krimiserier. Men det findes slet ikke i så store i ris. Men da arsen på sigt kan øge risikoen for kræft i blandt andet lunger og blære, er det et stof, man bør få så lidt af som muligt, siger Vendela Roos, specialist i toksikologi hos det svenske Livmedelsverket til viivilla.se.
Sådan koger du risene korrekt
Kog risene i rigelige mængder vand. Det er det simple trick, der reducerer mængden af arsen.
– Den mest effektive metode til at reducere indholdet af arsen i ris er at koge risene, som du koger pasta. Kog et par liter letsaltet vand, hæld risene i, og kog i den angivne tid. Når risene er færdigkogt, hældes vandet fra, og de kan nu spises, fortæller Vendela Roos.
Gode råd om arsen i ris
- Små børn bør ikke spise riskiks eller drikke rismælk.
- Begræns forbruget af ris og risretter (risengrød, risnudler, rissnacks osv.) til fire gange om ugen for børn og seks gange om ugen for voksne.
- Vælg ikke altid fuldkornsris (fuldkornsris indeholder ofte et højere niveau af arsen end hvide ris).