Kokos-crumble med æbler & blommer

Lækker og sprød dessert med kokos og frugter.


Ingredienser:
Frugtbund:
6-8 blommer
3-4 æbler
5 spsk. sukker

Smuldredej:
50 g hvedemel
150 g kokosmel
4 spsk. rørsukker
100 g smør

Tilbehør: cremefraiche, mascarponeost, flødeskum eller rørt vaniljeis

Tilberedning:
Halver blommerne, fjern stenen og skær dem i både. Skær æblerne i tern. Bland frugten med sukker og fordel den i 4 ovnfaste skåle eller et ovnfast fad.
Bland hvedemel, kokosmel og rørsukker og smuldr smørret i blandingen. Kom blandingen over frugten, og sæt skålene i ovnen ved 200º i ca. 25 min., til crumblen er sprød og gylden.
Server desserten lun med det valgte tilbehør. Husk, at kagen kan laves i forvejen.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler