Krebinetter: Oprindeligt en fransk spise
Krebinetter falder i de fleste danskeres smag. Krebinettens sprøde ydre i kombination med krebinettens saftige, smagfulde indre er noget de færreste kødelskere siger nej til. Men selvom nogle måske forbinder krebinetter med dansk mad, så har krebinetter faktisk sine rødder i det franske køkken.
Navnet “krebinet” stammer fra det franske ord “crépine”, som betyder fedtnet. Dette skyldes, at fedtnettet, som er en fedtholdig hinde, der omgiver grisens mave, oprindeligt anvendedes til at forme franske krebinetter, som består af småkød af svin, kalv og/eller fjernkræ. I dag formes kødfarsen til ovale bøffer og vendes i æg og rasp inden stegning.
Opskrift: Krebinetter og kartoffelsalat med ramsløg
Her får du en moderne opskrift på skønne krebinetter. Som tilbehør får du ligeledes opskriften på en frisk kartoffelsalat, der giver nyt liv til traditionelle katofler med sovs.
Du skal bruge (4 personer)
- 600 g hakket kalvekød eller skinkekød
- 2 fintsnittede ramsløg eller forårsløg
- Salt og peber
- ½ dl rasp
- Smør til stegning
- 1 kg kartofler
- 4-6 fintsnittede ramsløg
- 1½ dl syrnet fløde
- 2 spsk. eddike
- 1-2 spsk. sukker
- 2 spsk. klippet purløg
- 2 spsk. hakket dild
Sådan gør du
- Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 15 min.
- Bland kødet med ramsløg
- Form 4 krebinetter, vend dem i rasp med salt og peber, og steg dem ca. 5 min. på hver side.
- Rør fløde, eddike, sukker, salt og peber sammen til en dressing, og hæld den over kartoflerne.
- Drys godt med krydderurter og ramsløg.
Hvad er forskellen på krebinetter og karbonader?
Et spørgsmål, der ofte opstår, når man taler om krebinetter og karbonader er, hvad forskellen på de to kødbøffer er – og om der i det hele taget er en forskel på de to? Hvor nogle mennesker taler om krebinetter og karbonader som én og samme ting, forveksles de to kødbøffer af andre.
En god huskeregel er, at karbonader er runde og krebinetter er ovale. Derudover stammer navnet “kabonader” fra det italienske ord “carbonata” som betyder kul. Dette skyldes at kabonader oprindeligt blev stegt over kul – uden panering. Modsat krebinetter bestod kabonader oprindeligt udelukkende af hakket svinekød, men laves i dag med alle mulige former for kød, dog primært svine- og kalvekød.
Lige såvel som krebinetter paneres karbonader i dag, hvilket således giver god grund til forveksling af de to bøffer.