Denne artikel er oprindeligt udgivet på voresvilla.dk og flyttet til idenyt.dk efter 2018.
Det er blevet sæson for morgenmad på terrassen, og det passer perfekt til tidens madtrend, de sunde bowls. Så nap en skål og fyld den med smagen af sommer!
Opskrift til 2 personer
• 175 g quinoa
• 1 lime
• 4 spsk olivenolie
• salt og peber
• 1 courgette
• 6 små dadeltomater
• 1 avocado
• 50 g feta
• 1 tsk chiliflager
• 4 spsk solsikkefrø
Dressing:
• 2 spsk olivenolie
• 1/2 citron
• salt og peber
1. Skyl quinoa i rindende koldt vand og kog den i letsaltet vand i 10-12 min. Hæld vandet fra i en si og kom quinoa i en skål. Pres limesaft udover og vend rundt med olivenolie, salt og peber.
2. Skyl courgetten og riv den i ‘nudler’ med et multi-julienne–jern eller en spiralizer.
3. Anret quinoa i to portionsskåle. Skyl og halver tomater. Halver avocado og skær i skiver.
4. Læg det forskellige fyld i små bunker oven på quinoaen: courgette-nudler, tomater, avocado og smuldret feta.
5. Drys med chili- flager og kom solsikkefrø i skålene. Dryp olivenolie— og citronsaft udover og krydr med salt og peber.
Opskriften på bowl med quinoa og courgette-nudler er bragt i samarbejde med Forlaget Muusmann og er taget fra bogen Morgenmad af Marie Melchior og Betina Hastoft.