Lækker æblekage

Æblekage med marcipan, rosiner og mandelflager.

10-12 personer:
250 g smør
325 g rørsukker

250 g marcipan
4 æg

1½ dl mælk
300 g hvedemel

2 tsk. stødt kanel
2 tsk. bagepulver
4-5 æbler
75 g rosiner

100 g mandelflager

Rør smør og sukker blødt. Riv marcipanen og rør den i blandingen, og pisk dernæst æggene i et ad gangen. Pisk mælken i, sigt hvedemel, kanel og bagepulver i dejen og rør det sammen. Skær æblerne i tern. Rør æbler, rosiner og mandelflager i dejen, gem lidt æbler og mandelflager til pynt. Kom dejen i en stor smurt springform, 26 cm i diameter. Drys med æbletern og mandelflager. Bag kagen ved 160° i 1-1½ time. Mærk efter med en strikkepind, om kagen er bagt. Når pinden er ren ved et prik i midten er kagen færdig. Afkøl og server kagen lun drysset med flormelis. Fantastisk med cremefraiche eller rørt vaniljeis.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler