5 økologiske appelsiner
2 økologiske citroner
3 /4 liter vand
250 g tørrede abrikoser
1 brev Gul Melatin
1 kg sukker Atamon
Skær top og bund af appelsinerne og citronerne. Skær dem så i kvarte både og derefter i tynde skiver, og kog dem i vandet i 30 min. under låg. Snit abrikoserne i mindre stykker, kom dem i gryden, og kog endnu 15 min. under låg. Rør omhyggeligt Melatin i citrus/ abrikosblandingen, bring den i kog, og lad den koge 1 minut. Tag gryden af varmen, drys sukkeret i under omrøring, og bring igen marmeladen i kog. Kog marmeladen endnu i 1 min., hæld den i rengjorte glas skyllet i Atamon, og luk glasset til.