Lakridskonfekt i lange baner

Her kan børnene være med. Sæt lakridskonfekt side om side i kæder på metalsnor...


Det skal du bruge:
En stor stak lakridskonfekt
Metalsnor (til dekorationer)
Evt. et par kristtjørnblade til pynt i enderne

Sjovt for hele familien
Her kan børnene være med. Sæt lakridskonfekt side om side i kæder på metalsnor (af den type, man bruger til at binde blomster med). Det er meget enkelt, og resultatet er både festligt og flot. I kan samles hele familien omkring projektet og lave en kæde eller flere, der kan nå rundt om juletræet et par gange.

Om julens dufte
Dufte har en kraftig indvirkning på vores følelser. Og det er grunden til, at vi kan komme i julestemning eller føle os hensat til barndommens juleaftener i samme øjeblik, vi stikker en nellike i en appelsinskal eller bærer en grankvist ind i stuen.

Citrusdufte påvirker humøret
Faktisk har citrusduftene fra fx appelsiner og klementiner ifølge aromaterapien en opløftende indvirkning på vores humør. Gør derfor brug af julens dufte fra gran, nelliker, appelsiner, gløgg, julebag og tændte stearinlys.
Det bringer på stedet alle i julestemning og højtids-humør.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler