Lammegryde med druer

Lam hører påsken til - hvad med at tilsætte druer i gryden i år.

Foto: Marianne BjerreIngredienser (4-6 pers.):
1 lammekølle udbenet
olivenolie
1 fed knust hvidløg
12-16 skalotteløg
2 timiankviste
salt, peber
2 dl tør hvidvin
5 dl bouillon
400 g små grønne stenfri vindruer
majsstivelse salt, peber

Safranmos:
3⁄4 kg kartofler
600 g jordskokker
1 knsp. safran
25 g smør salt, peber

Tilberedning:
Skær lammekødet i store tern og brun dem i olivenolie i en stegegryde sammen med hakket hvidløg og små hele pillede skalotteløg. Krydr med timian, salt og peber og tilsæt hvidvin samt bouillon.
Lad det hele simre under låg i ca. 45 min. Kom druerne ved og kog endnu 5 min. Jævn med lidt maizena rørt ud i koldt vand og smag til med salt og peber. Kog skrællede kartofler samt skrubbede jordskokker møre i usaltet vand.
Hæld vandet fra og mos grønsagerne med safran og smør. Smag safranmosen til med salt og peber. Server mosen til lammegryden sammen med lidt grøn salat.

Twitter Print

Mest læste artikler