Mad i en fart

Nogle gange skal middagsmaden på bordet i en ruf. Men det behøver heldigvis ikke gå ud over smagen.

Af Gitte Heidi Rasmussen, idényt nr. 3, 2005
Fotos: Marianne Bjerre

Foto: Marianne BjerreSkinke i paprikasauce
(4 pers.)

Ingredienser:
100 g bacon i tern
1⁄2 kg skinkekød i wokstrimler
olie til stegning
1 spsk. edelsüsseller
delikatessepaprika
250 g champignon i skiver
1 spsk. koncentreret tomatpuré
1 dl bouillon
1⁄4 liter madlavningsfløde
salt, peber
evt. hakket persille som pynt
Tilbehør: ris

Kog risene som anvist på pakken. Put baconternene på en
tør og varm pande, og steg dem sprøde. Læg dem til side, og
kassér stegefedtet. Svits skinkekødet i olie ved kraftig varme,
og krydr med paprika. Derefter tilsættes de skivede champignoner,
og blandingen svitses endnu 2-3 min. Kom bacon,
tomatpuré, bouillon samt fløde ved, og lad det koge i 5 min.
Smag til med salt og peber, og server risen til.

Pandekager med oksekød & spinat
Foto: Marianne Bjerre (4 pers.)

Ingredienser:
1⁄2 kg hakket oksekød
1 hakket løg
1 fed knust hvidløg
1-2 tsk. chilikrydderiblanding eller tacokrydderi
olie til stegning
1 ds. kidneybønner i saltlage
1 pose babyspinat
150 g revet ost
8 madpandekager

Brun oksekød, løg og knust hvidløg i olie. Krydr med chilikrydderi, tilsæt kidneybønner samt babyspinat, og steg, til væden er fordampet. Smag til med salt og peber, og bland kødet med halvdelen af osten. Fordel kødet på otte lune pandekager, rul dem sammen, og læg dem i et ovnfast fad. Drys med resten af osten, og gratiner pandekagerne i ovnen ved 225° C i ca. 6 min.

Peberlaks med stegte kartoffelternFoto: Marianne Bjerre
(4 pers.)

Ingredienser:
4 laksefileter
salt, groftkværnet peber
4 store skrællede kartofler
olie til stegning
2 bdt. forårsløg
1 bdt. dild

Krydr laksefileterne med salt og groft peber, og steg dem i ovnen ca. 12 min. ved 225° C. Skær kartoflerne i små tern, og steg dem i olie på en pande ved god varme i ca. 12 min.
Skær forårsløgene i halve på langs, og steg dem med de sidste 5 min. Fordel forårsløgene og kartoflerne på tallerkenerne, læg laksen ovenpå, og drys godt med dildkviste. Server straks evt. med en skive citron og et stykke godt brød.

Svinekød med honning og grønsager
(4 pers.)

Ingredienser:
500 g svinemørbrad eller skinkemignon
olie til stegning
evt. 1 tsk. mørk sesamolie
2 fed hvidløg
4-5 gulerødder
1 bdt. forårsløg
1⁄4 dl soja
1⁄4 dl honning
1 dl bouillon

Skær kødet i meget tynde skiver. Svits kødet i lidt olie, evt. tilsat sesamolie, ved kraftig varme. Kom knust hvidløg samt gulerod i tynde skrå skiver i, og lynsteg i 3 min. Tilsæt snittede forårsløg, soja, honning og bouillon, og kog 2-3 min. Smag til, og server med nudler, ris eller brød.

Kylling i kokossauce med peanutbutter & chili
(4 pers.)
Foto: Marianne Bjerre
Ingredienser:
1⁄2 kg kyllingefileter eller inderfileter i strimler
olie til stegning
2 røde chilier uden kerner i tynde strimler
1-2 tsk. crunchy peanutbutter
1 lille dåse kokosmælk (160 ml)
150 g sukkerærter
1 spsk. soja
1-2 tsk. fiskesauce
evt. lidt chilisauce eller sambal oelek
Tilbehør: ris eller nudler

Kog ris eller nudler som anvist på pakken. Brun kødet i lidt olie sammen med chili. Kom peanutbutter, kokosmælk og sukkerærter ved, og kog et par minutter. Smag til med soja og fiskesauce, og tilsæt ekstra chili eller sambal oelek, hvis du vil have retten ekstra stærk. Server nudler eller ris til.

9

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler