Nøddefrikadeller med syltet agurk

Lækre frikadeller med nødder til tapas-menuen.

Ingredienser (12 frikadeller):
250 g hakket svinekød
1 lille finthk. skalotteløg
1 æg (str. S)
2 spsk. rasp
1 spsk. hakket purløg
2 spsk. hakket persille
25 g grofthk. hasselnødder
salt, peber
olie eller smør
1 agurk
salt
1 dl eddike
2 spsk. sukker
hakket persille

Tilberedning:
Rør svinekød og salt sejt. Tilsæt skalotteløg, æg, rasp, purløg, persille og nødder. Rør det sammen. Lad farsen hvile, inden den formes til små kugler. Steg frikadellerne i olie eller smør ved middel varme i ca. 5 min. på hver side.

  
Skær agurken i skiver på langs, brug evt. en ostehøvl. Drys med salt og lad dem trække 10 min. Skyl saltet af, og læg agurkerne 10 min. i en marinade af eddike og sukker. Tag dem op, drys med persille og rul dem. Læg en agurkerulle på hver frikadelle.

Læs også: Frikadeller som alle børn vil elske

Twitter Print

Mest læste artikler