Nødderoulade

Sådan gør du: 3 æg (er de små bruges 4), 200 g melis, 125 g hvedemel, 2 tsk vanille, 1 tsk bagepulver, 50 g fint hakket hassel- eller valnødder, hindbærmarmelade eller anden marmelade, 2,5 dl piskefløde. En bradepande (ca. 38x34 cm) beklædes med bagepapir. Æg og melis piskes godt sammen til det er let og…


Sådan gør du:

3 æg (er de små bruges 4), 200 g melis, 125 g hvedemel, 2 tsk vanille, 1 tsk bagepulver, 50 g fint hakket hassel- eller valnødder,
hindbærmarmelade eller anden marmelade, 2,5 dl
piskefløde.

En bradepande (ca. 38×34 cm) beklædes med bagepapir. Æg og melis piskes godt sammen til det er let og luftigt. Mel, vanille og bagepulver sigtes og røres
forsigtig i dejen. Dejen hældes i bradepanden og nødderne fordeles over dejen.

Bages midt i en 200° varm ovn i 10 -1 2 min. Et stykke bagepapir strøs med melis. Når kagen er bagt, vendes den hurtig ud på papiret med nøddesiden nedad. Et opvredet viskestykke lægges over kagen, inden papiret fjernes og kagen afkøles.

Kagen smøres med et tyndt lag marmelade og den piskede fløde. Kagen rulles sammen på den lange led. Kan opbevares i papiret i en plasticpose i køleskabet. Kagen er fryseegnet.

Tips til fyld: Flødeskum blandet med friske eller frosne hindbær smagt til med sukker.

Mest læste artikler